Sommerferien er for de fleste ved at være slut – og for mig betyder enden på de tre skønne uger, jeg har haft, at det er tid til at komme tilbage til tasterne og min blog her på attractionbiz.dk.

Nogle har tilbragt deres sommerferie på at flade ud i en liggestol på stranden ved den venetianske Lido. Nogle har søgt selvfordybelse og ro ved at vandre på Caminoen mens andre har svælget i billige hummere langs Normandiets kyst.

Det er derimod nok de færreste, der, som jeg, kan sige at de i deres sommerferie har besøgt 6 forskellige forlystelsesparker. Europa-Park i Tyskland, Efteling i Holland, Disneyland Paris, Walt Disney Studios Paris, Tivoli og Liseberg i Gøteborg. Jeg har været i alle parker før, så der var tale om skønne gensyn og nye oplevelser – ikke mindst på grund af mine børn, som i en alder af knap 8 og 9 år efterhånden har udskiftet pariserhjul og børnekaruseller med rutschebaner og vilde ”flat-rides”.

LarsNielsen i Liseberg
Jeg går all-in når jeg besøger forlystelsesparker, og ved besøg i Liseberg i Gøteborg kræver det at man bærer kanin-ører!
Som forlystelsesnørd besøger jeg parkerne med den samlede oplevelse for øje. Jeg studerer og observerer. Piller, føler og prøver. ALT bliver analyseret. Alt! Ligefra ukrudt i blomsterbedene til den afskallede maling på karrusellens heste. Og når man besøger Europas 5 største (Disney, Europa-Park, Efteling, Tivoli, Studios) og den 7. største (Liseberg), så er forventningerne til kvalitet, service, håndtering og udseende naturligvis tårnhøje. Og når forventningerne er høje er det også meget let at finde fejl. Alle parker leverede på højeste niveau, men tro mig! Samtlige parker havde også flere skønhedsfejl. Ridser i den ellers blankpolerede overflade, som muligvis kun opdages når man, som jeg, i stor stil, rejser rundt og besøger forlystelsesparker.

At jeg har været rundt i forlystelsesparker i min ferie – i parkernes højsæson – har også medført at jeg har stået en hel del i kø. På motorvejen, i supermarkedet og i Imerco hader jeg at stå i kø. Her har jeg det præcis som alle andre danskere, hvor jeg, hvis jeg har travlt, gerne tilsidesætter min personlige samvittighed og retfærdighedssans og skynder mig hen til den nyåbnede kasse i Netto, lige for snuden af dem som har stået i kø de sidste 10 minutter og gentagne gange råbt til den stressede ekspedient at der skulle åbnes en kasse mere. Det skal så tilføjes at jeg, måske ubevidst for at søge syndsforladelse og dulme min dårlige samvittighed ligeså ofte, når jeg ikke har travlt, lader andre med færre varer i kurven komme foran.

I forlystelsesparker har jeg det imidlertid helt anderledes. Her kan jeg godt lide at stå i kø. For igen ser jeg det som et studie. Hvordan afvikles køen? Er der skiltning nok? Er der bemanding nok? Fyldes vognene op? Og hvordan håndterer de øvrige gæster i køen det faktum at de nu har stået i 80 minutter og ventet på en tur på 2 minutter.

Kø i LEGOLAND
LEGOLAND Billund har i den senere tid på sociale medier fået kritik for lange kø-tider i parken.
At jeg netop fremhæver kø-tid hænger også sammen med at jeg i tirsdags blev ringet op af en journalist fra Jyske Vestkysten, som var i gang med en artikel om kritikken af sommerens lange kø-tider i LEGOLAND Billund. Her gik kritikken på at man først måtte stå i kø, længe, for at komme ind i parken, for derpå at måtte stå i kø, længe, for at prøve de enkelte forlystelser. Jeg anerkender kritikken og finder den både relevant og som en kilde til læring. For hvor går grænsen imellem den gode og den dårlige oplevelse?

Besøger man LEGOLAND i højsæsonen må man forvente kø. Det er uundgåeligt. Præcis som når årsopgørelsen i april skal checkes på SKAT.dk eller i kasselinien i Bilka når folk har fået løn. Og præcis som da jeg besøgte samtlige de parker jeg besøgte i min ferie. Jeg stod i kø i 100 minutter til rutschebanen Helix i Liseberg, 30 minutter til Dæmonen i Tivoli og var jeg ikke løbet ind til Ratatouille forlystelsen i Disney Studios i Paris, 5 minutter efter parkens åbning, så måtte jeg også have affundet mig med at måtte stå i kø i 120 minutter.

Sådan er det i højsæsonen i parkerne. Slut. Punktum. Finale! Deal med det, for det bliver ikke anderledes. Og i særdeleshed ikke så længe vi i jantelovs-Danmark er så bange for kø-bookingsystemer, hvor man (måske) mod betaling kan få en billet til at komme foran i køen. I øvrigt lidt pudsigt at den slags systemer altid har medført opstand, for der er ikke mange som opponerer mod at man kan betale ekstra for at rejse med DSB 1. eller på Business Class med SAS.

Tivolis 100 års fødselsdag
På Tivolis 100 års fødselsdag, den 15. august 1943, var køen til den gamle have massiv! 112.802 gæster besøgte denne dag Haven. (c) Tivoli
Parkerne er bygget til at kunne håndtere et vist antal gæster om dagen. Man arbejder med begreber som Design-days (de dage hvor parken kører optimalt) og Peak-days (de dage hvor parken oplever spidsbelastninger) og dette i et miljø, hvor konkurrencen konstant øges og kravet om nye spændende attraktioner vokser blandt gæsterne. Når LEGOLAND bygger en ny flot Ninjago-forlystelse, laserlabyrinter og klatrevægge øges parkens kapacitet samtidig med at parken igen gør sig attraktiv og tiltrækker nye besøgende. Den øgede kapacitet betyder at flere gæster kan få en god oplevelse, hvilket så igen udlignes ved at flere gæster vælger at besøge parken. Og med flere gæster følger også behovet for at udvide adgangsfaciliteter, antallet af toiletter, butiksarealer og siddepladser på spisestederne. Men hånden på hjertet – det er jo ikke den slags tiltag som vækker begejstring hos gæsterne. Det er bare en selvfølge at parkerne også sørger for den slags. Er det ikke? Ville det for dig f.eks. være et incitament for besøg i Djurs Sommerland, hvis deres nyhed til næste år ikke var en stor ny rutschebane men derimod en ny toiletbygning og 4 nye adgangsmøller i indgangen? Nej vel. Og bare for at understrege pointen kender jeg adskillige medier – OG gæster – som i flere år stort har kritiseret BonBon-Land for netop at tilsidesætte forlystelsesnyheder og i stedet fokusere på at forbedre netop toiletter, spisesteder mm.

LEGOLAND gør hvad de kan for at give alle gæster en god oplevelse. Jeg kender ikke mange parker, hvor service og entusiasme er på et så højt niveau. Så når jeg anerkender kritikken af kø-tiden i LEGOLAND er det udelukkende i en erkendelse om at LEGOLANDs besøgstal er vokset lidt hurtigere end parken selv. Jo, der er attraktioner i parken hvor kø-gangene ikke er tilstrækkelige til disse peak-dage. Tag f.eks. LEGO Canoe eller de små safaribiler. Spisestederne har svært ved at følge med når 30.000 pommes-frites hungrende gæster i et tidsrum på ganske få timer skal bespises. Og jeg kunne blive ved. Men tro mig! Det er også en udfordring for selv de største Disney parker, hvor det ikke er ualmindeligt at skulle stå i kø i 3 timer for at møde de to populære Frost-prinsesser, Anna og Elsa.

Escape from Gringotts
På åbningsdagen af forlystelsen Escape from Gringotts i Universal Studios (Orlando), var der hele 7 timers kø!
Ved mit besøg i en af de ovennævnte parker stod jeg i kø til en af parkens burgerrestauranter i - og hold nu fast - 1 time! Den pågældende park peakede denne dag, og det var tydeligt at alle havde svært ved af følge med det massive menneskepres. Parken besøges hvert år af flere millioner gæster, så det er en park, som om nogen ved hvordan man effektivt får mange mennesker igennem tælle-apparaterne. Men netop denne dag gik flere ting, uforskyldt, galt, hvilket medførte et utilsigtet pres andre steder i parken og deraf følgende stressede medarbejdere som dog efter bedste evne forsøgte at klare situationen. Men selv med en meget professionel og dygtig tilgang skete der fejl, som gik ud over parkens kapacitet. Vogne på forlystelserne blev ikke fyldt op og kørte afsted med flere tomme sæder, den mangelfulde styring af kø-gange skabte forvirring og rutinerne på burgerrestauranten var langtfra optimale.

Og netop dette skal være min pointe og en venlig henstilling til både parker og gæster. For netop dér hvor gæsternes frustration bliver størst er når åbenlys effektivitet tilsidesættes. Når man har stået i kø i 1 time til en rutschebane og kommer frem til perronen og erfarer at vognene sendes halvtomme afsted. Eller når ekspedienten i burger restauranten ikke er uddannet til at håndtere en ny ordre mens han venter på de bestilte nuggets i den forrige ordre.

Omvendt må du som gæst også gerne have bestemt dig for hvilken burger du skal have inden du når frem til ekspedienten, ligesom det også vil gøre køtiden kortere hvis du allerede når du står i kø til rutschebanen har pakket din mobiltelefon og løse mønter ned i din rygsæk, så du ikke først skal gøre det når du når frem til garderobeskabet.

Anyways. Velkommen tilbage fra sommerferie – jeg håber ikke at du har stået ligeså meget i kø som mig :-)

Den årlige Theme Index rapport fra TEA/AECOM er netop udkommet. Rapporten opsummerer besøgsudvikling blandt alle verdens forlystelsesparker og museer og for andet år i træk indtager Tivoli, med sine 4.733.000 millioner gæster, en 3. plads over mest besøgte forlystelsesparker i Europa. Og med en yderligere flot placering som nummer 23 på verdensranglisten beholder Tivoli desuden sin position i forlystelsesparkernes absolutte superliga.

Tivoli i København
Pjerrot og Co. kan godt være både glade og stolte over en flot 3. plads blandt Europas mest besøgte forlystelsesparker.

Af andre danske parker på den Europæiske liste findes LEGOLAND Billund som med et estimeret besøgstal på 2.050.000 gæster lister sig ind på en 11. plads. Rapporten er dog ikke nødvendigvis helt retvisende idet besøgstallet er beregnet (LEGOLANDs ejere Merlin har valgt at hemmeligholde koncernens besøgstal), ligesom også en park som Bakken ikke figurerer på listen, og med sine 2,5-2,6 millioner gæster ellers ville indtage en flot 9. plads.

Europa Park
Tyske Europa Park har med 5.500.000 gæster i 2015 indtager en flot 2. plads og øger forspringet fra Tivoli.

Det der imidlertid er værd at bemærke af rapporten er udviklingen på de forskellige markeder. Det samlede europæiske marked går f.eks. frem med 2,8%, hvilket er en lidt mindre end den samlede globale vækst på 5,4%. Globalt er det især det amerikanske og det asiatiske marked som trækker gæsterne med vækstrater på hhv. 5,9% og 6,9%.

Verdens mest besøgte forlystelsespark er Disney Magic Kingdom i Walt Disney World i Orlando, som i 2015 havde intet mindre end 20.492.000 gæster. Herefter følger Disneyland i Californien med 18.278.000 gæster og Tokyo Disneyland med 16.600.000 gæster

Disneyland Paris
Med hele 10.500.000 gæster i 2015 fastholder Disneyland Paris sin position som den suverænt mest besøgte forlystelsespark i Europa.

De Europæiske forlystelsesparker fordeler sig således:

1 DISNEYLAND PARK @ DISNEYLAND PARIS, Marne-la-Vallée, Frankrig - 10,360,000
2 EUROPA-PARK, Rust, Tyskland - 5,500,000
3 TIVOLI, København, Danmark - 4,733,000
4 DE EFTELING, Kaatsheuvel, Holland - 4,680,000
5 WALT DISNEY STUDIOS PARK @ DISNEYLAND PARIS, Marne-la-Vallée, Frankrig - 4,440,000
6 PORT AVENTURA, Salou, Spanien - 3,600,000
7 LISEBERG, Gøteborg, Sverig - 3,100,000
8 GARDALAND, Castelnuovo del Garda, Italien - 2,850,000
9 LEGOLAND WINDSOR, Windsor, England - 2,250,000
10 ALTON TOWERS, Staffordshire, England - 1,925,000
11 LEGOLAND BILLUND, Billund, Danmark - 2,050,000
12 PUY DU FOU, Les Epesses, Frankrig - 2,050,000
13 THORPE PARK, Chertsey, England - 1,850,000
14 PHANTASIALAND, Brϋhl, Tyskland - 1,900,000
15 PARC ASTERIX, Plailly, Frankrig - 1,850,000
16 FUTUROSCOPE, Jaunay-Clan, Frankrig - 1,800,000
17 PARQUE WARNER, Madrid, Spanien - 1,641,000
18 CHESSINGTON WORLD OF ADVENTURES, Chessington, England - 1,640,000
19 HEIDE PARK, Soltau, Tyskland - 1,525,000
20 GRONALUND, Stockholm, Sverige - 1,461,087

Læs hele rapporten her!

Efter 6 år i Tivoli er jeg blevet pænt erhvervsskadet. Jeg skriver stadig Haven med stort og må til stadighed minde mig selv om, at jeg ikke længere behøver at samle affald op efter andre, når jeg går en tur i Haven. Jeg omtaler stadig de besøgende som gæster og ikke som kunder - og jeg bliver (u)bevidst véd med at bruge ordet i mit nuværende arbejde, ligesom gjorde i mit forrige.

Gode oplevelser kommer gennem en dedikeret indsats for at skabe en rar og afslappet atmosfære for gæsterne. At gæsterne via en kompromisløs service skal føle sig velkomne. Og i min verden er der ingen forskel på om det er en kunde i en butik eller en besøgende på et museum. Vi kunne godt kalde dem for kunder, for, som det jo ligger i ordet, besøger de din forretning med det potentielle formål at købe dine varer. Men i et samfund hvor oplevelser får en stadig større betydning og et stadig større fokus finder jeg det bydende nødvendigt, såvel i attraktionsindustrien som i retail-industrien, at gøre op med kundebegrebet. Om ikke andet i hvert fald, at bringe det til debat. Andre industrier kan gå fri. En kunde er en kunde når vi taler køb af tjenesteydelser, business to business, når vi handler på en webshop eller opretter et lån i banken. Men så snart kunden får en fysisk oplevelse som ved et besøg i en butik – så er kunden en gæst.

Personal Shopper
I Magasin kan man bestille en personal shopper. Uagtet at det koster penge og at det har til formål at tjene penge, så er det alt andet lige en engagerende og god service til husets gæster.
Er du så kunde eller gæst når du handler i Netto? Gæst er mit svar! Uanset hvór målrettet du måtte gå efter mælk, toastbrød og remoulade på indkøbssedlen. Og hvorfor? Fordi du får en samlet oplevelse i butikken. Det betyder noget for dig at butikken er pæn og ren. Det betyder noget for dig at varerne er præsenteret ordenligt. Det betyder noget at kasseekspedienten smiler og ønsker dig en god dag. Det er den samlede oplevelse som butikken leverer der gælder. Er icebergsalaten rådden når du kommer hjem, eller har kasseekspedienten igen scannet din makrelguf to gange, så kán det får betydning for dit valg af indkøbssted næste gang køleskabet skal fyldes op.

Butikskæden Fakta er sågar gået skridtet videre. De vil så gerne have at du bliver lidt længere. Også selvom det kun tager 5 minutter at handle i Fakta. Og for at toppe det så beder de endda nu, over højttalerne i butikken, om at få en ”flink” medarbejder til kassen.

Og det er ikke så langt ude. Tag f.eks. eksemplet her: Du har været til middag hos nogle gode venner. Kaffen er drukket og både du og din bedre halvdel kigger på uret med tanke på den brunchaftale i har med svigermekanikken i morgen tidlig. Du siger det obligatoriske ”Nå!” mens du peger på uret. ”Vi må vist også hellere se at komme hjem.” Og her kommer værtsparret så med det ligeså obligatoriske svar – ”Nej, I skal da ikke hjem allerede?”. I princippet kunne de ligeså godt have sagt. ”Vi vil så gerne have at I bliver lidt længere” og det er netop min pointe. For uanset om det handler om at en handlende i Fakta som bliver lidt længere lægger flere penge, eller om en ven som bliver lidt længere lige napper en ekstra cognac til kaffen, så er vi tilbage ved udgangspunktet. Gæsten!

Restaurant
Hos attraktioner, hoteller og restauranter er gæstebegrebet almindeligt anvendt. Foto: Colourbox
Retailindustrien er udfordret af internettet. Stadig flere kunder køber deres varer på nettet og butikkerne i landets byer og indkøbscentrer bliver i stadig højere grad til showrooms. Det har faldende omsætning til følge. Som jeg, i et tidligere blogindlæg har skrevet, reagerer centrene ved at implementerer ”oplevelser” på de få ledige kvadratmeter, iform af kaffebarer og spisesteder. Pludselig bliver centrets kunde til en gæst – for er man ikke pr. definition gæst når man besøger en restaurant eller en café? Og lige her har butikkerne chancen for at undgå at ende som Fona. I Fona, som i tidligere tider havde ry for at være så flinke, var gæsten gået hen og blevet en kunde, og oplevelsen ved at handle i Fona blev udfordret af megabutikkerne El-Giganten og Power og, ikke mindst, af internettets enorme og aldeles konkurrencedygtige markedsplads.

Og lad det være mit opråb. Er det ikke på tide at tage imod vores kunder som gæster? Ikke at vi nødvendigvis skal stå klar med Kir Royal og pindemadder når de træder ind ad døren. Men alene det at vi begynder at kalde vores kunder for gæster vil ændre vores tilgang til kunden. For når vi pludselig har gæster i vores butik, vores center eller vores gågade, så vil vores nedarvede værtskabsgen pludselig skinne igennem, og vi vil i højere grad gøre os umage for at vores gæster skal have en god oplevelse. En oplevelse som internettet, selv med den de dygtigste servicefolk og programmører bag ikke kan hamle op med og som dermed kan være et af de fysiske butikkers stærkeste våben i kampen om kunderne…. Eller skulle vi sige gæsterne?

Har du besøgt Disneyland klinger overskriften på artiklen her nok velkendt i dine ører. Ordene stammer fra omkvædet på den nærmest ikoniske sang fra forlystelsen Pirates of the Caribbean og er for mange nærmest ligeså synonymt med Disneyland som prinsesseslottet og Mickey Mouse.

Walt Disney and Pirate
Walt Disney sammen med én af forlystelsens piratfigurer.
Pirates of the Caribbean, eller på dansk De caribiske pirater åbnede for første gang i det originale Disneyland i Anaheim i Californien i 1967 og var den sidste forlystelse som Walt Disney selv var indblandet i udviklingen af. For den uindviede er der tale om en bådforlystelse af den såkaldte ”Dark-ride” type, hvor man sejler ind i piraternes verden og tager del i alt fra et sørøverslag, plyndringer, klippegrotter og funklende guldskatte.

Forlystelsen er siden blevet introduceret i Walt Disney Worlds Magic Kingdom (Orlando) i 1973, i Tokyo Disneyland i 1983 og i Disneyland Paris i 1992 og er, med undtagelse af Disneys Park i Hong Kong én af de forlystelser som kendetegner Disneys Parker – ikke mindst pga. den sans for detalje og perfektionisme som kun vanskeligt (og mod meget store budgetter) kan overgås.

Jack Sparrow Animatronic
Kaptajn Jack Sparrow er flyttet ind i forlystelsen og kan flere gange opleves under turen i forlystelsen. Her i slutscenen i versionen i Magic Kingdom i Walt Disney World.
Forlystelsen har i lighed været inspiration til den velkendte filmserie af samme navn. Her er vi blevet dus med den legendariske og altid lettere berusede Kaptajn Jack Sparrow, Barbossa, Will Turner, Elisabeth Swan og ikke mindst Davy Jones. I takt med filmenes popularitet er figurerne flyttet ind i forlystelserne, ligesom forlystelsens kendingsmelodi også flere steder har måttet vige pladsen for Hans Zimmers pompøse soundtrack fra filmene. Fra nytår 2017 lukker piratforlystelsen i Disneyland Paris også ned for en periode, for til højsæsonen 2017 igen at åbne op i fornyet udgave og med Jack, Barbossa og Jones blandt forlystelsens figurer.

Jeg skrev for nyligt et blogindlæg om det massive anlægsprojekt at det nye Shanghai Disneyland. Parken, som officielt åbner i starten af juni, har for nyligt slået dørene op for en periode med prøveåbninger. Tusindvis af gæster har allerede besøgt parken og dermed er også de første film fra forlystelserne begyndt at dukke op på nettet.

Shanghai Disneyland har også en Pirates of the Caribbean forlystelse – men den klassiske form er fuldstændig udskiftet og forlystelsen tager 100% udgangspunkt i de populære film. Og wow siger jeg bare! Forlystelsen overgår alle forventninger og viser hvordan Disney igen med en overlegen sans for detaljer, brug af teknologi og tilgang til historiefortælling kan sætte nye standarder for udvikling af dark-rides.

Se film fra forlystelsen her og bedøm selv!

Fatamorgana
Tivolis nye 3-i-1 forlystelse Fatamorgana åbnede til høj solskin og skyfri himmel.

Man kunne knapt drømme om et bedre vejr til at præsentere Tivolis nyhed, 3-i-1 forlystelsen Fatamorgana. Solen skinnede fra en skyfri himmel og den farverige forlystelse fremstod med alle sine farver og egyptisk inspirerede detaljer knivskarpt - klar til at modtage de første forventningsfulde gæster.
Som dansk forlystelsesekspert var jeg naturligvis med på den allerførste tur. Med på turen havde jeg P1-journalisten Malte Vuorela, som i modsætning til mig var lidt mere klemt ved højde, g-påvirkning og vind i håret.

Hør indslaget og grin med ved at klikke på nedenstående link. God tur!

Klik for at lytte til radioklip

Lars i Fatamorgana
Mig i Fatamorgana - smilet lyver ikke. Det ér en sjov tur,

Jeg har altid været fascineret af folk med talenter. I mine tidligere skoleår kunne jeg sidde i det ene frikvarter efter det andet og se hvordan min klassekammerat, Mikkel, tegnede fantastiske tegninger. I fjernsynet elskede jeg at se Kvit eller Dobbelt (ja, så gammel er jeg), og så var der Andy fra svømmeklubben som, udover at være god til at svømme, var særdeles velorienteret i musikkens verden. I gymnasiet blev jeg af Donaldisten, Frank, ofte taget med ind i Andebys verden, og Jesper lærte mig alt hvad jeg ikke vidste om Star Wars universet og computere.

Fælles for Mikkel, Andy, Frank og Jesper var at de var nørder. Og for Mikkel og Jesper medførte det i lighed at de havde omgivelsernes afstandstagende fordomme tæt inde på livet. Mikkel var sågar frejnet, rødhåret og sagde mærkelige lyde når han tegnede, så han blev desværre også et alt for let mobbeoffer. Frank var sjov og vandt omgivelsernes kærlighed på sin runde person og enkle humor, mens Andy bare var sej fordi han havde klubbens største ghettoblaster.

Ung Bill Gates; 1985
Grundlæggeren af Microsoft, Bill Gates, er vel et af de bedste eksempler på hvorvidt man som nørd kan drive sin forretning. ©RICH FRISHMAN

Jeg har altid selv været nørd, men selvom jeg i mange år har vidst at Tusindårsfalken i Star Wars er en Corellian Transport YT-1300, er jeg altid gået stille med dørene. Om end jeg var nørd, og at mine omgivelser nok aldrig har været i tvivl, så turde jeg ikke stå ved det. Faktisk skal vi helt frem til mit voksne liv og min opstart af forlystelses-enthusiast communitiet ’Themeparkdenmark’ før jeg egentlig turde stå ved min helt særlige passion for forlystelsesparker.

Under henvisning til min viden om parkerne sagde min tidligere Tivoli-kollega, Sandra, engang: ”Nørd eller ildsjæl – you name it!” – en sætning som jeg, som en slags undskyldning for mit nørderi, flittigt har brugt siden. For der er ikke tvivl. Jeg ér nørd og jeg er faktisk stolt af det. For det er ikke skidt at være nørd, og jeg vil faktisk vove den påstand at de fleste af os er nørder. På hver vores måde og i hver vores sværhedsgrad. Nogle går op i kaffe, nogle i vin. Nogle samler på øl-oplukkere og nogle har en indsigt i tv-serien Beverly Hills 90210 som rækker ud over blot at vide hvem Brandon og Dylan er.

Det handler om passion. At kunne finde begejstring ved et emne. At gå ind for en sag. At dygtiggøre sig. Jeg selv dyrker min passion ved at besøge attraktioner i hele verden. Jeg bruger timer på internettet på at google, læse artikler og følge med i internationale communities, og jeg køber og læser bøger om emnet.

Forlystelses litteratur
Et lille udpluk af min samling af branchespecifik litteratur og undervisningsmateriale. Emnerne spænder over alt fra ledelse og service til imageneering og oplevelsesudvikling.

Som person sætter jeg er ære i at sætte mig grundigt ind i mit arbejde. Da jeg i sin tid blev ansat i Tivoli, med opgaven at skulle øge salget af billetter og årskort på hjemmesiden var jeg tæt på at være årsag til et hjerteanfald hos min tidligere chef, Torben, da jeg meddelte at jeg en dag gerne ville ned og sidde i et af Havens billethuse. Mine kolleger skelede også underligt til mig da jeg en dag valgte at blive på arbejdet for at ’gå føl’ med dagens vagthavende parkchef.  Men for mig var det naturligt. Det var afgørende for mig at vide hvordan Tivoli fungerede, hvordan billetsalget i Haven skete og hvordan gæsterne oplevede parken. Jeg skal ikke kunne sige om det har haft betydning for resultatet, men i min tid i Tivoli lykkedes det mig i hvert fald at øge online-omsætningen med 165%.

For, som virksomhed eller medarbejder, at få succes, finder jeg det afgørende at man interesserer sig for sin kunde. Man må forstå kundens forretning, organisation, kultur, historie, produkt mv. for at kunne yde det optimale salg eller den bedste rådgivning. I min verden bør det være en selvfølge, men jeg véd desværre også at det ikke altid forholder sig sådan. Jeg har flere gange stået i situationen hvor jeg har tænkt ”du har leveret et produkt til kunden, men aldrig besøgt kundens virksomhed – og nu beklager du dig over at kunden ikke længere vil handle med dig?” Bevares – jeg ved godt at det, i den virkelige verden, måske ikke altid er muligt, men vi kan i det mindste forsøge og gøre vores bedste. Og min erfaring siger mig at det ikke er så svært. Det er et spørgsmål om vilje og indstilling og et spørgsmål om at finde passionen og interessen. Og her kan den indre nørd hjælpe – for det er faktisk hvad det handler om. At blive en nørd til sit arbejde og en nørd til sine kunder.

Og det er faktisk sjovt – for du vil finde ud af at du lærer helt enormt meget. Vidste du f.eks. at der altid er 21 takker på en øl-kapsel? Eller at den fem-tårnede Vor Frue Kirke i Kalundborg, med sin specielle og særegne udformning regnes for at være Danmarks vigtigste bidrag til europæisk middelalderarkitektur? Ligegyldig information? Måske – men ikke for mig, for jeg er nørd og jeg sætter en ære i at interessere mig for mine kunder. Også selvom de måske ikke altid er forlystelsesparker.

I går fik jeg pizza til frokost. Men i stedet for at få kniv og gaffel udleveret, så fik jeg en saks. Og så kunne jeg ellers gå i gang med at klippe min pizza i mundrette bidder.

Restauranten er en Marché kæde-restaurant ejet af schweiziske Mövenpick. Så der er langt fra tale om en enestående oplevelse. Restauranten, som jeg besøgte, var placeret i McArthurGlen Oulet shoppingcentret i Neumünster – ca. midt imellem Flensburg og Hamburg.

At restauranten var placeret i netop et shoppingcenter underbygger én af de tendenser retailindustrien i øjeblikket oplever.  Salget i de fysiske butikker er udfordret af handelen på internettet. Især tøjbutikker er hårdt udfordret i kampen mod ASOS, Zalando og Stylepit, men senest har også elektronikklenodiet, FONA måttet se sig slået.

Centrene reagerer prompte. Nye oplevelsestyper rykker ind. Noget man ikke kan få hjemme foran computerskærmen i dagligstuen. Stærke kaffe-koncepter som Baresso og Starbucks finder i stor stil vej til centrene, men også nye restaurations- og spisekoncepter flytter ind. Som f.eks. på det store torv i Lyngby Storcenter hvor man nu kan sætte tænderne i en burger fra Burger Joint, højtbelagt og nyfortolket smørrebrød fra Hallernes Smørrebrød og stenalderkost fra Palæo.

Madmekkka i Lyngby Storcenter
I Lyngby Storcenters nye madmekka på centrets store torv kan tilbydes en kulinarisk oplevelse for enhver smag. Foto: Bittebitte

Jeg har arbejdet i oplevelsesindustrien i mere end 10 år. Jeg blogger om oplevelser, jeg studerer oplevelser. Så det kan ikke overraske at jeg hilser nye oplevelser i landets centre velkommen. Og det er en nødvendighed, for kun med oplevelser kan centrene tiltrække kunder – og få dem til at blive i centret i længere tid.

Men en af de ting som slår mig er forskellen på de danske og de udenlandske centre. I udlandet ser man ofte attraktioner, som forlystelser, akvarier og spillehaller integreret i centrene. Men af en eller anden grund er det ikke så udpræget i Danmark. Jeg har ved et møde udtrykt min forundring overfor én af de centrale personer hos en stor dansk administrator af indkøbscentre – og her også fået en rigtig fin forklaring; at hverken den danske kultur eller det danske klima fordrer den slags oplevelser. Det giver god mening, men kigger jeg rundt dels i centrene og dels i lande vi langt hen ad vejen kan sammenligne os med, så synes jeg alligevel, igen og igen, at finde eksempler som udfordrer forklaringen.

KidZania
KidZania er en stor indendørs by i miniformat. Her kan børn blive politibetjente, brandmænd, læger og mekanikere og for de penge de tjener på deres jobs købe ind i de butikker hvor andre børn ekspederer.

Vi vil jo gerne have oplevelser når vi besøger centrene. I flere centre har man integreret biografer, i Rødovre Centrum finder vi et ”dansende” springvand og i Frederiksberg Centret har de haft enorm succes med at indrette deres ammerum i en lækker loungestemning. I London har en Kidzania fundet vej til indkøbscentret Westfield og i umiddelbar nærhed til Potsdamer Platz Arkaden i Berlin finder man både Sony Centret og LEGOLAND Discovery Centre…

Jeg vil fastholde at også danskerne er klar til oplevelser der rækker ud over, hvad vi kan putte i munden. Vi vil gerne begejstres og betages og vi vil gerne opleve noget nyt. Dermed ikke sagt at vi skal have Kidzania til Danmark eller at City 2 i bedste Mall of America stil skal bygge en hel forlystelsespark midt i centret. Mindre kan gøre det.  Små interaktive oplevelser. Laserlabyrinter, radiobiler, pariserhjul, akvarier, terrarier. Noget der er lidt mere permanent end en omrejsende dinosaurusudstilling, stort nok til at fastholde centrets gæster i længere tid, men samtidig ikke så stort at det konkurrerer med BonBon Land og Den Blå Planet.

Pirates Paradise
I Odysseum i Montpellier, Frankrig, kan man på restauranten Pirates Paradise, tage på et ægte sørøvertogt og få en madoplevelse ud over det sædvanlige.

Og når det så kommer til spiseoplevelser så tror jeg også at der er potentiale i at tænke i nye oplevelser. Palæo og Burger Joint er rigtig fint. Men hvorfor kan vi i Danmark ikke spise til tordenskrald og elefantbrøl i Rainforest Café, blandt plyndrende pirater i en dansk version af Pirates Paradise, eller bare få lov at klippe vores Pizza i Marché by Mövenpick.

Uanset om det bliver i Danmark eller i Tyskland, så vil jeg ihvertfald glæde mig til igen at skulle klippe min pizza!

Ps. Måske Jensens Bøfhus iøvrigt skulle kigge lidt på at tilføre oplevelser som et led i deres kamp for overlevelse. Bare en tanke ...

I mandags blev jeg stillet overfor en af de på en gang sjoveste og samtidig sværeste udfordringer man i oplevelsesindustrien kan blive stillet overfor. ”Hvordan får vi tilført magi til dette her koncept?”

Opgaven var for så vidt defineret på forhånd. Vi kendte rammerne, kunden og vores muligheder for at eksekvere – men bag rammerne lå en grundlæggende traditionel og kedelig oplevelse, som lige manglede det sidste. Lidt tryllestøv om du vil. Det sidste, der lige kan gøre at børnene, som skal opleve denne attraktion, vil gå derfra med et minde for livet.

Jeg kan af gode grunde ikke gå i deltaljer, ligesom jeg heller ikke på nuværende tidspunkt kan afsløre hvilket koncept jeg kom op med. Men jeg kan derimod fortælle om nogle af de reflektioner jeg havde i forbindelse med opgaven.

For hvad er magi egentlig? Hvornår opstår magien og hvornår ved man at man er lykkedes med at skabe den?

Magi - Andreas og Askepot
Der opstod et magisk øjeblik da min søn, Andreas, på sin 3-års fødselsdag sneg sig til at kindkysse Askepot. Trods sin unge alder da han kyssede hende, husker han det stadig!

Slår man magi op på Wikipedia står der at ”Magi er troen på overnaturlige kræfter som kan udnyttes ved hjælp af ritualer, symboler, handlinger, fagter og sprog.” Man kan vælge at tro på det overnaturlige eller ej. Jeg er selv tilhænger af naturvidenskabens- og fysikkens love, så for mig findes det overnaturlige ikke. Jeg er af den opfattelse at de overnaturlige kræfter – magien – findes i os selv. Det er os selv som, med den rette påvirkning, skaber magien.

Tryllekunstneren skaber magi. Han kan save damer over, få mennesker til at flyve og trylle en kanin op af en tom hat. Jeg tror ikke jeg overrasker nogen når jeg afslører at det er snyd hvad han gør. Han kán ikke trylle, men har øvet sig på at mestre de rekvisitter han har, så det for os, som ikke kender rekvisitternes optiske hemmeligheder, ser ud som om han faktisk tryller. Og læg så mærke til. Magien sker ikke på scenen. Den sker inde i os selv – for inderst inde véd vi jo godt at tryllekunstneren bedrager vores logiske dømmekraft, og netop deraf opstår wow-effekten – magien. Resultatet af den sammenblandede følelse af at være imponeret, forundret og snydt. Kendsgerningen af at tryllekunstneren rent faktisk formår at omgå vores logiske sans og tilsyneladende omgå naturens og fysikkens love.

Et andet eksempel på magi som vi vist også alle kender til. Forelskelse. Følelsen i kroppen når du ser den pige eller den mand du har forelsket dig i. Sommerfuglene i maven, kuldegysningerne når hun tager dig i hånden eller tilfredsheden når jeres læber mødes i et kys. Er det magi? Ja – det synes jeg i hvert fald. Er det overnaturlige kræfter som spiller ind? Ikke i min verden.

Og magien findes overalt omkring os – vi oplever den dagligt! Lyden af barnelatter, duften af nyslået græs, fuglefløjt i skoven, et glas iskold hvidvin på en varm sommerdag, lysene på juletræet, duften af friskbrygget kaffe om morgen, en sød sms fra din partner.

Vi kender det alle sammen. Smagen af jordbær som fremkalder minder fra de ubekymrede barndomsdage hjemme i mormors have. Eller den der helt særlige duft som minder dig om forrige års sommerferie med familien. Lyd, lys, duft, smag – sanseindtryk som får trykket på nogle af de helt specielle knapper til vores følelser og minder. Og det er lige præcis dér magien kan opstå!

For det handler om, med de virkemidler vi nu har, at ramme vores følelser. At sætte en reaktion i gang i vores hjerne og vores krop. Behag, ubehag, frygt, glæde, sorg, latter, kampgejst, velvære, nysgerrighed. En restaurant kan sammensætte en menu som skaber tilfredshed, velvære og nysgerrighed. Et spøgelseshus kan give os frygt og ubehag og i til fodboldkampen får du kampgejst og glæde når du, sammen med tusind andre fans, står og hepper på dit hold.

Diagon Alley
I Diagon Alley i Wizarding World of Harry Potter i Universal Orlando (Orlando) kan gæsterne opleve magien i bogstaveligste forstand når de med interaktive tryllestave kan udføre tryllerier overalt i området.

Virkemidlerne til at fremkalde følelserne kan bruges mere eller mindre aktivt. Oplevelsesindustrien er, i sagens natur, selvfølgelig meget bevidste om dem og bruger dem i større eller mindre grad. Disney er vel det bedste eksempel og har nærmest taget patent på ordet Magi. Og der skal ikke herske tvivl om at de, fra tid til anden, også skaber nogle magiske øjeblikke som er svære at overgå. Som f.eks. når Mickey Mouse kender dit navn eller når en ”levende” drage flyver rundt på nattehimlen og spyer ild.

Hvad Disney gør når de får en ”levende” drage til at flyve over nattehimlen er i virkeligheden det samme som tryllekunstneren gør når han kører en stor ring rundt om den svævende dame. Og når Mickey på magisk vis kender dit navn er det med en sofistikeret anvendelse af teknologi at logikken tilsidesættes og wow-effekten opstår. Præcis som tryllekunstnerens, måske lidt mere simple, rekvisitter.

Vi kan alle skabe magi – værktøjerne er for så vidt de samme hvad enten det er Disney eller dig selv som anvender dem. Det, det handler om, er at ramme plet. Både på tid, stemning og effekt. At ramme dén specifikke følelse som begejstrer din gæst. Og tro mig. Rammer du plet og skaber det magiske øjeblik – så vil din attraktion eller dit produkt aldrig blive glemt. Det vil være et minde til tid og evighed i din gæsts hukommelse.


16 juni i år åbner Shanghai Disneyland. Resortet beløber sig på svimlende 35 milliader kroner og vil dække et areal på næsten 4 km2 - altså næsten 50 gange større end Tivoli i København.

Shanghai DisneylandParken i sig selv bliver meget anderledes end Disneys øvrige parker. Den klassiske Main Street USA er forkortet, åbnet op med den store plads foran slottet og omdøbt til Mickey Avenue. Pladsen foran slottet, som iøvrigt bliver det største af alle Disney slotte, kommer til at bestå af et haveanlæg hvor blandt andet den kendte Dumbo karrusel kommer til at ligge, hvorved forpladsen, Gardens of Imaginations mere eller mindre kommer til at smelte sammen med Fantasyland bag slottet. Frontierland og Adventureland er skiftet ud med Adventure Isle og Treasure Cove - sidstnævnte et helt ny type piratområde kraftigt inspireret af de Caribiske Pirater.

Parken kommer som de øvrige Disneylande til at have et Tomorrowland, men her er også forandre idet Space Mountain har måttet vige pladsen for Tron rutchebanen.

Til Resortet vil der være to hoteller. Shanghai Disneyland Hotel og Toy Story Hotel.

Kan du ikke vente med at se hvordan parken kommer til at tage sig ud - så kan du på videoen herunder få et indtryk af parkens enorme størrelse, gennemførte design og magiske stemning.

I en forlystelsespark er der forlystelser, i et akvarium er der fisk og i en zoologisk have er der dyr. Det er logisk, det er enkelt og sådan har det altid været. Men med de senere års udvikling i attrraktionsindustrien ser billedet ikke nødvendigvis sådan ud mere.

Det kaldes hybrid, når en park både har lidt af det ene og lidt af det andet. I Danmark er det stadig relativt nyt, men skeler vi f.eks. til USA eller England er fænomenet ikke så nyt endda. Bare se på Seaworld, Busch Gardens eller Chessington World of Adventure.

Herhjemme har Tivoli fået Akvarium, LEGOLAND har både pingviner og fisk, men den attraktion som nok springer mest i øjnene er Knuthenborg Safaripark som for et par år siden åbnede en stor vandrutschebane. Parkenes investering i overnatningsfaciliteter skaber også hybrider, for hvad har Fårup Sommerlands kerneforrretning, forlystelsespark, egentlig med hoteldrift at gøre?

Aqua safari - Serengeti Park
I tyske Serengeti Park er der opbygget en hel forlystelsespark i tilslutning til safariparken. Her kan man blandt andet, i Aqua Safari, prøve at sejle afsted med 50 km/t på ægte Air-boats fra Florida. Foto: Serengeti Park
I fremtiden kommer vi til at se endnu mere af den slags. Liseberg i Göteborg er på vej med et stort nyt hotel OG vandland, Europa Park ligeså og om ikke så mange år kan man bo i en ægte pirat landsby i Djurs Sommerland. Men det er nu ikke hoteller og vandlande jeg i mit blog-indlæg her vil forholde mig til, men derimod, som overskriften siger, dyreparkeres investering i forlystelsesattraktioner.

Som med forlystelsesattraktioner kræver det kontinuerlige investeringer at fastholde gæsternes interesse, og for dyreparker er det både svært og dyrt. Det kan godt være at der findes 9 forskellige giraf-arter og at kejsertamarinen er blot 1 af de 40 arter der findes i egernabe familien. For entusiasten vil det være en god nyhed hvis Københavns Zoo fik en Masai giraf (aktuelt har Zoo kun Netgiraffer), men for den almindelige gæst det det ”bare” en giraf som alle andre. Nyheder skal være større eller mere synlige. Nye anlæg, ny typer af dyr eller nye måder at se og opleve dyrene på.
Et nyt anlæg hvor du i din bil kan køre inde mellem ulvene, eller et fantastisk nyt isbjørneanlæg hvor du i en akryltunnel kan komme helt tæt på isbjørnene. Dét er nye oplevelser som skiller sig ud. Men hvad så med forlystelser? Kan de passe ind?

Kilimanjaro Safari
Kilimanjaro Safari i Animal Kingdom i Walt Disney World er i min optik en perfekt sammensmeltning imellem forlystelses og dyreoplevelse. Foto: Disney
Personligt har jeg det lidt ambivalent med forlystelser i en dyrepark. Congo River i Knuthenborg er en skøn vandrutschebane, men jeg synes måske ikke rigtig at forlystelsen passer til Knuthenborg. Jeg véd at gæsterne er rigtig glade for den – det er jeg også selv, ligesom jeg er rigtig glad for Knuthenborg safaripark i det hele taget. Men forlystelsen virker alligevel, på mig, lidt malplaceret. Det kan godt være det er mig der er reaktionær, men hvad har den med dyreoplevelsen at gøre? Og for at tage et andet eksempel fra vores svenske naboer. Hvad har det med dyreoplevelsen at gøre når svenske Kolmården senere i år åbner en af verdens største trærutschebaner? Forstå mig ret. Det er ikke fordi jeg ikke går ind for fornyelse og nytænkning. Det gør jeg helt bestemt – men ikke for enhver pris.

I min verden skal oplevelsen hænge sammen. Forlystelser kan være fine i en dyrepark, og jeg kan komme i tanke om flere gode eksempler herpå: Kolmårdens svævebane over savannen, Hannover Zoos bådsafari, Kilimanjaro Safari i Disneys Animal Kingdom. Hver især fantastiske attraktioner og oplevelser som passer ind og understøtter oplevelsen af dyrene. Også Ree Park og Safaris Land Rover Safari skal fremhæves som et godt eksempel, ligesom jeg ser meget frem til at se og prøve parkens nye togbane, Black Beauty, Amerika Expressen.

Amerika Express
Damplokomotivet Black Beauty som skal trække Amerika Expressen er en kopi af et ægte damplokomotiv fra 1800-tallet.
Jeg er forlystelsesekspert og bevæger mig derfor ud i en gråzone når jeg tager stilling til dyreparker. Men når dyreparkernes investerer i forlystelser og dermed bliver hybrider, så finder jeg det ok at give en kommentar med på vejen. Som sagt er mit ønske ikke at være en sur gammel mand, som er imod innovation og nye oplevelseskoncepter. Min pointe er blot at oplevelserne skal hænge sammen, og i en dyrepark ér det dyrene som er hovedattraktionen - og det skal de blive ved med at være! I min verden er det derfor afgørende at man, som dyrepark, gør sig enormt umage og tænker sin nye forlystelsesattraktion i den samlede oplevelse, historiefortællingen og omgivelserne. På den måde kan man nemlig nå til det punkt hvor gæsterne bliver betaget og kommer igen og igen.

Og når det så er sagt, så glæder jeg mig til at se og opleve Knuthenborg Safariparks nye Kilimanjaro klatrevulkan, som jeg synes er en rigtig fin tilføjelse til den i forvejen helt fantasiske legeplads!

Knuthenborg Safaripark åbner for sæsonen den 30. april.
Læs mere her

Ree Park og Safari er åben for sæsonen. Amerika Expessen åbner den 22. maj.
Læs mere her