Generelt

Hankatten i BonBon-Land
Hankatten i BonBon-Land

Danmarks Radio kunne idag fortælle at det spanske selskab bag Bonbonland er på vej på børsen. Således vil man forsøge at tilføre kapital til selskabet - noget som måske vil komme danske BonBonland til gode. Artiklen finder du nedenfor:
BonBonland på børsen: Sæt dine penge i tissebleer

I forbindelse med nyheden bragte P4 Sjælland et indslag om Bonbonland og hvilke indsatser der skal til for at få højne kvaliteten, få gæsterne tilbage til den parken og få vendt underskud til overskud. AttractionBiz var tidligt oppe og i studiet, og fik du ikke lige hørt interviewet har du igen chancen her.

I 2005 – 2011 var jeg ansat i Tivoli. Her var jeg ansvarlig for udvikling og drift af Tivolis digitale markedsføringskanaler. Det var mig og mit fantastiske team, som startede Tivolis sociale profiler op. Det var mig og mit fantastiske team, som igangsatte analytisk og systematisk brug af data. Det var mig og mit team, som med vores cross-channel indsatser lagde grundstenene til Tivolis prisbelønnede omni-channel strategi.

2005 – 2011 var årene, hvor begreber som persuasive design, fonetisk søgning og web 2.0 var hotte. Det var hot at lave debatfora og det var lige så hot hurtigt at lukke dem ned igen pga. deres forpligtende, ukontrollerede og tidskrævende natur. Det var tiden, hvor data var dyre. Google Analytics blev lanceret i 2005, men slog først rigtig igennem i 2011. Indtil da var Omnitures SiteCatalyst det helt store.

I 2008 lancerede vi en ny webshop, som indtil jeg stoppede i 2011, havde medført en online-omsætningsfremgang på 165% og dertil flere nomineringer til FDIHs E-handelspris. Mange spurgte mig dengang om, hvad hemmeligheden bag webshoppen og omsætningsfremgangen var. Svaret var for så vidt enkelt: Godt gammeldags købmandskab. At gøre som de gør i Bilka. Sætte de varer man helst vil sælge ud mod midtergangen og i øjenhøjde og derefter gøre det nemt og hurtigt for kunden at betale for varen. Mange – også gæster – fandt det helt ude i hegnet at jeg tillod mig at samle produktoversigt og indkøbskurv på én og samme side. I dag virker andet helt omsonst.

Webshoppen på Tivoli.dk anno 2008
Webshoppen på Tivoli.dk anno 2008

Jeg havde allerede fra jeg startede i Tivoli mange idéer til hvordan online-forretningen kunne optimeres. I 2005 drømte jeg om at lave en hjemmeside, som lærte af de enkelte brugeres besøg. Kom jeg f.eks. på siden for at læse om dyrekarrusellen, prisen på turpas og hvor der findes puslerum – så skulle siden kunne sætte mig i en kategori af børnefamilie, og foreslå mig særligt børnevenlige aktiviteter eller spisemuligheder. Viste jeg interesse for klassiske koncerter, ville jeg, med stor sandsynlighed være mere interesseret i Nimbs menukort end i hvor mange turbilletter det koster at prøve Det Gyldne Tårn. I dag findes adskillige hjemmesider som tilpasser sig efter hvilke produkter eller artikler brugeren klikker på.

Da vi lancerede ny webshop i 2008 havde jeg et ønske om at avende film til at inspirere til køb i shoppen. I dag spiller video en stadigt større rolle i onlinemarkedsføring. Jeg havde også en drøm om at kunne målrette produkterne geografisk. Gik en jysk børnefamilie ind på shoppen for at købe billetter til Tivoli, skulle de samtidig præsenteres for billet til Storebæltsbroen og parkering til bilen når de nåede frem til Tivoli. I dag præsenterer flere hjemmesider kun varer, restauranter eller hotelværelser som er i nærheden af din fysiske position.

Jeg ønskede mig også at kunne sælge Tivolis produkter på andre selskabers hjemmesider; Norwegian, Scandlines, Hotels.com, DSB. I dag integrerer flere webshops produkter fra forskellige hjemmesider.

Min største drøm var imidlertid nok at lære mine online-gæster at kende. At vide hvis given gæst købte f.eks. 2 voksen + 2 børnebilleter samt turpas til alle, så var det nok en børnefamilie, og næste gang de besøgte siden skulle de præsenteres for lign. produkter - eller måske endda argumenterne for at købe Wildcards i stedet for billetter.

Med de mange drømme opstod behovet for både en ny hjemmeside og webshop, hvilket gentagne gange, på telefon og møder, blev drøftet af mig og den tidligere servicechef. Vi ville også gerne gå skridtet videre og koble flere systemer sammen og skabe en 360-graders markedsførings- og salgsplatform. Cross-channel. IT-afdeling, økonomi-afdeling, business intelligence og salg blev hurtigt en del af vores projekt og arbejdet med at definere rammerne for et sådant system gik i gang.

Model som illustrerer omnichannel marketing
Omni-channel adskiller sig fra Cross-channel ved at bygge på en grundlæggende forbrugerindsigt og integrere de overordnede kampagner.

I dag taler alle om omni-channel. Tidsskrifter, online medier og bureauer taler alle om det som var det det nyeste nye. Vores arbejde frem mod Omni-channel i Tivoli gik i gang 2010 (!), og blev på flotteste vis implementeret af den tidligere marketingchef, som desuden, i 2014, med flere priser, blev belønnet for arbejdet.

I min optik er begrebet imidlertid so last year. For mig er omni-channel en selvfølge, som enhver virksomhed med respekt for sig selv naturligvis har implementeret i deres salgs- og markedsføringsapperat. Bevares. Jeg ved godt at verden ikke er sådan. Jeg har i de seneste to år undervist og uddannet dansk turisme i digital markedsføring, og jeg må desværre konstatere at, selv store virksomheder, endnu har meget at lære når vi taler omni-channel.

Men toget fortsætter uanset om man er med eller ej. I dag er det ganske enkelt ikke nok blot at være tilstede med et ensartet budskab på de forskellige salgs- og markedsføringskanaler.

Vi lever i et samfund hvor tiden er knap. Vi arbejder mere end nogensinde før. Det betyder at vi i højere grad tænker på vores egne personlige behov når vi har fri. Skilsmisseprocenten har aldrig været højere end nu – for med vores sparsomme fritid forlanger vi mere af hinanden. Der skal være tid og plads til lige hvad vi har lyst til, og kan den anden part ikke accepterer at vi ønsker at løbe et marathon eller vil bestige Mount Everest, så må vi jo blive skilt.

Cookies på internetsider søger for at vi præsenteres for bannerannoncer som er målrettet vores interesser. I starten var det skræmmende at bannerannoncen midt på Ekstrabladets side vidste at Audi er et bilmærke, som tiltaler mig. Men i dag er det naturligt. Det er accepteret, og skal vi handle online er det endda lidt irriterende hvis webshoppen præsenterer mig for babysutter og Libero-bleer, når nu mine børn, for år tilbage, har smidt begge dele.

Salg- og markedsføring skal i dag være personligt. Ellers er det irriterende og ligegyldigt. Med smartphones, smartwatches, kreditkort med indbyggede NFC-chips er teknologien klar til at opsamle og bruge personlige data. Vi har også computerkraften til at kunne bearbejde data i realtid. Annoncerer vi unuanceret og upersonligt – og på flere platforme, som Omni-channel jo byder - er tabet ligeså markant, som det var, hvis vi for et par år tilbage ikke formåede at kommunikere på tværs af kanaler.

Model som beskriver udviklingen fra Single Channel Commerce til Commerce Relevancy
Produkter og budskaber kombineres med brugerdata, hvormed kun relevante produkter eller budskaber præsenteres for slutbrugeren.

Jeg interesserer mig på ingen måde for fodbold. Jeg kan huske at have set en reklame i fjernsynet med (jeg tror det er) Brian Laudrup, som taler om et eller andet betting-firma. Men jeg kan ikke huske navnet på firmaet, for det interesserer mig ikke. Jeg kan også erindre at have set deres logo når jeg har surfet rundt på nettet – men igen, jeg aner ikke hvad de hedder, for det interesserer mig ikke. Det koster penge at annoncere – på TV, på nettet mv. Vi taler om konverteringsrater og return of investment. Det pågældende firma arbejder tydeligvis med omni-channel, men har ikke formået at indarbejde det personlige element, hvilket betyder at de hælder penge ud af vinduet, hver eneste gang de viser deres bannerreklame på min computer. Skønne spildte kræfter – og penge!

Men de er ikke de eneste – der er mange virksomheder som bør indse at Omni-channel er so last year og i stedet bør bruge kræfterne på at personificere deres markedsføring og salg. Begrebet hedder Commerce Relevancy, og er bydende nødvendigt at arbejde med, hvis man vil gøre sig gældende i kampen om den stadig mere krævende forbruger.

Den 18. januar havde jeg og min gode ven Mikkel Sonne vores "7 minutes of fame" da vi deltog i Go´Morgen Danmark og her talte om forlystelser.
Fik du ikke set indslaget så har du chancen igen nu. Så find popcornene frem og læn dig tilbage i sofaen.

God fornøjelse!

Vi mennesker er rationelt og logisk tænkende. Men fra tid til anden træffer vi irrationelle beslutninger. Hvad enten vi vil være ved det eller ej. Det er et faktum, at vi med vore handlinger søger at fremme vores egne interesser fremfor at tænke i helheder. Årligt mister danske virksomheder milliardbeløb fordi der træffes irrationelle beslutninger som ofte bunder i personlige interesser.

Du kender det fra dig selv. Tænk over det. Hvilket produkt vil du helst købe? Det dårlige hos ham den flinke, empatiske og imødekommende sælger som samtidig giver dine børn gratis bolscher? Eller det gode produkt hos ham den arrogante sælger som knap nok kan nedværdige sig til at tale med dig og er tydeligt irriteret på dine børn. Vi træffer irrationelle beslutninger. Hvad enten vi vil være ved det eller ej. Det er et faktum.

Auguste Rodins 'Grubleren'
Auguste Rodins broncestatue ´Grubleren´overvejer måske om han skal træffe en rationel eller irrationel beslutning?
Butikker, restauranter, bilforhandlere, forlystelsesparker og mangle flere ved at vi er irrationelle. Og de dygtige formår med et enkelt lille trick at udnytte din irrationelle dømmekraft til at trække enten penge eller loyalitet ud af dig. Tricket kaldes service!

Tag den empatiske og imødekommende sælger fra før. Det er ikke fordi han kan lide dig og interesserer sig for dig at han spørger om hvad dine børn hedder og hvor gamle de er. Næh – han ved at hvis han stiller de rigtige spørgsmål, åbner butiksdøren for dig og giver dine børn bolscher, så får han solgt sit produkt, og så er provisionen som skal betale for familiens sommerferie til Gardasøen indenfor rækkevidde.

Der findes virksomheder som lever af at lære andre virksomheder om service. At udarbejde servicepolitikker, service strategier, service profit chains. Jeg skal ikke gøre mig selv til serviceekspert – for det er jeg så langt fra. Men som forlystelsesekspert vil jeg tillade mig at fremhæve nogle eksempler på hvor man i forlystelsesindustrien kan blive inspireret til god service.

Et godt sted at starte er i Nordjylland. I en af verdens bedste forlystelsesparker og en af mine personlige favoritter – Fårup Sommerland. Her har service gennem en årrække været prioriteret helt i top, og så sent som i 2015 var Fårup Sommerland også at finde blandt finalisterne i den globale brancheorganisation IAAPA´s service-pris: Human Resources Excellence.

Fårup Sommerland medarbejder
Service i børnehøjde i Fårup Sommerland

I Fårup Sommerland er service en livsstil. Alle ansatte sættes forud for hver sæson tre dage på skolebænken på Fårup Sommerlands egen service skole, Fårup Academy. Her får de idéer og værktøjer til at yde den gode service, som i sæsonen kommer til udtryk ved at personalet på eget initiativ tager kontakt med gæsterne. De leger med børnene så ventetiden i køen ikke falder så lang. Står nogle gæster og tager familiebilleder afbryder personalet og spørger om de ikke skal tage billedet, så alle kan komme med. Og taber et barn sin is, henter de engagerede medarbejdere en ny is til barnet.

I Fårup Sommerland har medarbejderne bemyndigelse til at løse problemer – også selvom det koster en is eller en ny tør t-shirt. For det er vigtigt at gæsterne er glade. Glade gæster giver nemlig flere glade gæster. Og glade gæster både bliver længere i parken og bruger flere penge. Nogen som også er klar over dette er Disney, som om nogen arbejder målrettet og taktisk med deres servicefilosofier.

For Disney handler det om at skabe et personligt forhold til gæsten. At kende gæstens navn og behov for dermed at kunne yde en direkte og betagende service, som til syvende og sidst skal få gæsten til, irrationelt, at købe den fjollet Mickey Mouse hat med lys i. Det er ikke for sjov at Disney på deres enorme forlystelseskompleks i Orlando, Florida, har investeret foreløbig $1,5 milliader på et teknologisk system, som netop understøtter deres filosofi om personlig service. Tag ikke fejl når du besøger Disneyland. Til trods for sit tilforladelige ydre, så har Mickey Mouse sine store hvide handsker stukket dybt ned i dine lommer. Og du giver ham gladeligt lov.

Et af de ypperste resultater man med service kan nå (i hvert fald i min optik), er når man kan få skabt en tryghed og en så komfortabel og afslappet atmosfære, så det føles som om man er hjemme. De steder hvor jeg har oplevet det kan tælles på én hånd. Skal jeg med min en-mands-gallup her udpege en park hvor dette i særdeleshed er tilfældet, så er det tyske Europa-Park. Og det er vel også i bund og grund årsagen til min loyalitet og til at jeg nu for 4. gang tager min familie dertil i sommerferien.

Euromaus og barn
I Europa Park tager maskotterne sig tid til børnene.

Koden i Europa-Park ligger i to ting. Den første ting er at parken, ligesom Fårup Sommerland, er familieejet. Parken er altså ikke underlagt en større kapitalfonds forventninger om overskud og afkast. Familien Mack, som ejer parken, brænder for deres park og for at deres gæster skal have det godt – og den ånd smitter af hele vejen ned i organisationen. Hele vejen fra direktøren til servicemedarbejderen. Hvor service somme tider kan virke påtaget så er servicen i Europa-Park ægte. Personalet VIL have at deres gæster har det godt, og det sørger de for ved en tilbagetrukken og ydmyg tilgang til gæsterne og netop dét er den anden ting.

Når det så er sagt så hold øje med BonBon-Land. BonBon-Land har igennem flere år høstet kritik for at være af dårlig kvalitet og have en ringe service. Men jeg ved (for jeg har selv hjulpet dem på vej), at der sker forandringer. Bevares, service og kvalitet er ikke nødvendigvis på et ”Four Seasons” niveau når parken åbner til foråret, men der vil være sket en udvikling. Og i årene frem vil der ske udviklinger, hvorfor BonBon-Land vil være et skoleeksempel på hvilken positiv effekt det vil have at arbejde med, og prioritere service.

Service er i sin reneste form egentlig ret enkelt. Det handler nemlig om almindelig dannelse. At være venlig overfor sine omgivelser. Ikke at man nødvendigvis skal opsøge omgivelserne og udvise en overdreven og akavet interesse og lyst til at hjælpe. Nej, bare at tale pænt til andre mennesker hvis man bliver talt til. At svare på en mail. At huske at sige tak når nogen holder døren for en. Mere skal der ikke til for at du kan få andre mennesker til at synes om dig og få dem til at handle irrationelt til din fordel. Tænk over det næste gang nogen forstyrrer dig med et irriterende spørgsmål, eller nogen vil sidde på det bussæde du ellers havde reserveret til din taske. Ha´ en fantastisk dag!

Jeg var i IKEA i går. Stedet som er elsket og hadet af millioner af mennesker verden rundt. Højborgen for kötbullar og møbler, som kan samles bare man har en umbraco nøgle. Og mit yndlingssted at studere kundestrøm samt hvordan varehusets kunder længst muligt holdes i huset samtidig med at de bruger flest muligt penge.

Jeg besøgte IKEA i Taastrup – og den har sikkert samme opbygning som det IKEA varehus du plejer at handle i. Ind ad svingdøren, op ad rulletrappen, hvilken der kun er én af og som kun kører op. På første sal kan børnene sættes af i legelandet, sådan at forældrene i ro og mag kan fortsætte til varehusets anden etage hvor hele eventyret begynder.

Her ledes du nemlig af et nøje tilrettelagt gangsystem længere og længere ind i varehuset. Bevares - der er smutveje som kan føre dig hurtigere gennem labyrinten, men de er skjult bag hylder og reoler og forekommer ikke naturlige at vælge. Næh, man følger den tilrettelagte sti af lysene pile i gulvet. Fra rum til rum – soveværelse, spisestue, opholdsstue, kontor, køkken, badeværelse, børneværelse, for så til sidst at ende i varehusets restaurant, hvor man ved duften af mad mindes om at turen gennem møbelafdelingerne har gjort dig både sulten og tørstig. Og nu du alligevel er her så koster maden jo heller ikke alverden.

IKEA labyrint
IKEA kan synes som en labyrint at komme igennem.

På førstesalen er turen den samme. En labyrintisk gang igennem alt tilbehøret til dine nyindkøbte møbler. For du skal da lige have en gryde til køkkenet og nye gardiner til soveværelset – og så er der de der luk-let poser til en 10´er… de er da smarte og da du jo ikke kommer i IKEA hver dag, så må du hellere tage nogle ekstra æsker.

I kælderetagen finder du selv dine møbler på de enorme lagerreoler, alle sammen i flade kasser, som nemt kan stables. Hen mod udgangskasserne, møder du duften af friskbagte kanelsnegle, som kan købes til IKEA priser lige på den anden side.

Det jeg holder af ved IKEA er at de er så ærlige omkring det de gør. De lægger ikke skjul på at de ved, og udnytter, at mennesket er et flokdyr som følger strømmen og lader sig friste af gode tilbud. Når sandheden skal frem så gør samme metodik sig gældende i en masse andre sammenhænge- men uden at vi lægger mærke til det. Tag de store indkøbscentre – Fields, City2, Fisketorvet, Kolding Storcenter, Aalborg Storcenter osv. Langt de fleste tilrettelagt efter en model hvor du, uden at tænke over det, går rundt og rundt og rundt. Det kaldes et loop, og med mindre du selv på et tidspunkt vælger at bryde ud af loopet, så vil du fortsætte med at gå forbi de samme butikker igen og igen og igen.

I forlystelsesindustrien handler det også om at beholde gæsterne så længe som muligt, og præcis som IKEA og storcentrene er de anlagt på en måde hvor, det at forlade parken, gøres til et aktivt bevidst valg. Tænk på din seneste tur i LEGOLAND eller Tivoli. Hvad vej gik du? Den vej du plejer? Tænkte du over hvor du gik hen eller lod du dig bare føre naturligt ”med strømmen”? Stod du nogensinde overfor en udgang, hvor du bevidst skulle vælge at blive i parken?

I moderne forlystelsesparker arbejder man med 4 modeller: Loop formatet, dobbelt loop-formatet, Urban Fabric formatet og endelig det nok mest kendte hub and spoke format.

DjursSommerland_GoogleEarth
Djurs Sommerland set med Google Earth viser et helt tydeligt billede af parkens store loop!

Djurs Sommerland er et godt eksempel på det klassiske loop format. Fra indgangen bevæger du dig i en ”korridor” op til et fordelingspunkt hvor du kan vælge at gå, praktisk talt, til højre eller til venstre. Herpå følger du en rute fra det ene tematiserede område til det næste inden du efter nogle timer havner tilbage ved dit udgangspunkt, hvor du, medmindre du bevidst vælger at gå mod udgangen, naturligt føres rundt i loopet på ny. Og bemærk i øvrigt også! Hvis du, som de fleste gæster gør, går højre om, og starter med pirat- eller bondegårdsland, så passer det tidsmæssigt med at du begynder at blive sulten, når du når om til de store restauranter ved vandlandet og i Westernområdet.

Tivoli er en gammel have, anlagt i romantisk engelsk stil og uden hensyn til moderne gæsteflows og loops. I Tivoli kan du krydse tværs over, gå langs zig-zag-alléen, krydse over Plænen og gå rundt langs søen og ned i Parterrehaven. Haven har udviklet sig organisk. Man kan i princippet godt indplacere nogle loops i grundplanen, men som udgangspunkt følger Tivoli ”urban fabric” modellen, hvor man af en korridor ledes ind til et fordelingspunkt, hvor man så i virkeligheden, naturligt, kan gå i alle retninger. Samme, lidt tilfældige model finder vi i både Bonbonland, og også steder i LEGOLAND®, om end LEGOLAND® i de senere års udvikling er blevet bedre til at skabe et kontrolleret flow i parken.

Dobbelt loop formatet finder vi ikke i Danmark, men de der har været i Disney´s EPCOT i Orlando, USA, kan måske genkende modellen, hvor du fra indgangen gennem en korridor bevæger dig ind i første loop, i og omkring Spaceship Earth (det hedder den store ”kugle” som kendetegner parken), Testtrack og de forskellige naturvidenskabelige pavilloner. Andet, og i øvrigt enorme, loop findes i parkens World Showcase som går rundt om den store centrale sø.

Kort over Disneys Magic Kingdom
Kortet over Magic Kingdom i Walt Disney World viser med stor tydelighed parkens hub & spoke layout.

Når jeg skriver at den nok bedst kendte model er Hub and Spoke formatet, skyldes det både populariteten og besøgstallet i de parker som baserer sig på denne. Disneyland. Modellen ligner i virkligheden loop formatet meget. Fra indgangen føres du ad en korridor (Main Street USA) til en central hub (pladsen foran prinsesseslottet) og herfra kan du så bevæge dig rundt i et loop – fra land til land. Forskellen er imidlertid at de enkelte lande, i modsætning til loopformatet bindes sammen af hub´en, som en stjerne, og at de enkelte lande hver især er designet til at være omtrent lige store og kan rumme nogenlunde samme antal mennesker.

Som i IKEA eller i storcentrene er parkernes loop tilrettelagt for at føre gæsten forbi alle parkens attraktioner, og disse er så igen fordelt efter et mønster hvor vilde forlystelser mixes med mindre krævende forlystelser, således at gæsterne ikke konstant udfordres ad adrenalinkrævende rutschebaner, hvilket ville gøre dem dårlige og dermed forkorte besøget.

Loopsne bidrager også til at skabe stemninger, opbygge forventninger, og konstant holde gæsterne underholdt, ligesom de selvfølgelig, over dagen, spreder gæsterne ud så der opstår et nogenlunde ensartet pres på alle områder af parken.

Og så er der pengene. Som sagt er det ikke tilfældigt at de store spisesteder ligger i slutningen af Djurs Sommerlands loop. Og det er ikke tilfældigt at LEGOLAND har placeret frugtudsalg lige indenfor indgangen og den største butik på vejen ud. Og tag ikke fejl af den lille venlige mus i Disneyland. Mickey og hans venner er nemlig helt klar over at vi ”holder til højre” og derfor er Main Street så smart opbygget at vi når vi går ind i parken om morgenen har caféer og kaffeudsalg til højre på gaden, men at de store souvenirbutikker ligger til højre for os, når vi forlader parken.

Vi tænker ikke over det i det daglige. Hverken når vi går i IKEA eller i Tivoli. Men hvad enten vi bryder os om det eller ej, så handler vi ubevidst på butikslayout, vareeksponeringer og en masse andre valg som bliver truffet for os. Men prøv, bare for sjov, næste gang du besøger din lokale forlystelsespark, så prøv at gå den modsatte vej end hvad du plejer. Det er en sjov ny måde at få en ny oplevelse på!

Jeg er forlystelsessyg, det kommer vist ikke bag på nogen. Men over årene har min passion for forlystelsesparker fået gjort min familie lige så forlystelsestossede, hvilket betyder at vi, når vi planlægger ferier, planlægger ud fra hvilke parker der er åbne, hvilke nyheder parkerne byder på, hvilke parker vi ikke har besøgt og hvilke parker vi gerne vil besøge igen.

Lars Nielsen i Europa-Park
Lars Nielsen -mig- foran forlystelsen Poseidon i Europa-Park. I baggrunden ses rutschebanen Silverstar - en af Europas højeste og hurtigste.

Vi har netop bestilt første del af året sommerferie, som i år, foreløbig, kommer til at byde på et gensyn med tyske Europa-Park. Og netop dette giver mig anledning til at gøre lidt reklame for et lille projekt, som jeg sammen med min familie og et par gode venner arbejder på.

Der er omkring 300 forlystelsesparker i Europa, og lad os være ærlige. For danskerne er det nok mest Disneyland Paris, Hansapark og Liseberg som er mest kendt. Har du f.eks. nogensinde hørt om Europa-Park? Vidste du at hollandske Efteling er en af de mest besøgte parker i Europa? Og hvorfor er Port Aventura i Spanien et besøg værd?

Som forlystelsesnørd – ja, jeg vedgår gerne at være nørd – så bliver jeg ofte, af familie, venner, kolleger og bekendte spurgt om hvilke parker jeg kan anbefale og som ligger i nærheden af hvor netop deres ferie går hen. Med mere gennemsnitligt mere end to park-besøg pr. år er vi danskere nemlig rigtig glade for forlystelsesparker, og hvorfor så altid besøge de sammen parker som vi altid har gjort?

Projektet jeg arbejder på hedder slet og ret: www.forlystelseseksperten.dk . Her vil jeg sammen med min familie forsøge at komme nogle af alle spørgsmålene i forkøbet og informere og inspirere til nogle skønne oplevelser med familien i parker i ind- og udland.

Og bare lige så du ikke bliver skuffet når du nu om lidt klikker på linket herunder – for siden er som sagt under opbygning, og ligesom layoutet er ganske trist, så er der endnu heller ikke nogen parker at læse om… men hold øje med siden. Klik ind i ny og næ, så lover jeg at der nok skal komme mere indhold på :-)

Besøg siden her: www.forlystelseseksperten.dk

Godt nytår!

Julen er i sandhed over os. Duften af brændte mandler fylder gader og stræder, imens juletræer, granranker og tusindvis af julelys spreder hygge til de travle julegavekøb. I butikker, stormagasiner og indkøbscentre i hele landet er en voldsom trængsel og alarm. Det er en travl tid på året, for udover at der skal bages klejner og laves konfekt, så skal vi også følge med i julekalendrene på TV, ønskelisterne skal klares, juleanden skal købes og juleaften må vi godt forkæle os selv med hjemmelavet rødkål – som også lige skal laves. Der er mere end rigeligt og hvis vi ikke stopper op indimellem, kan julen vist tage pusten fra enhver.

Sker det imidlertid at stressen får julestemningen helt i bund, så findes der en kur. Som en intravenøs julestemning, iform af en mixtur af æbleskiver og gløgg pumpes ind i blodet. Et sted hvor vi kan tage hen og som for mange familier er blevet en tradition. Jeg taler om Jul i Tivoli.

Jul i Tivoli
Jul i Tivoli har siden det åbnede i 1994 udviklet sig til en sand publikumsmagnet
Opskriften er for så vidt enkel. Den velkendte gamle Have pyntet med juletræer. Tusinder og atter tusinder af lys. Dertil en masse små juleboder med alt fra Glühwein til pelshuer og så endelig en ægte julemand hvor børnene kan afgive deres ønsker og endda få (eller for den nette sum af 60 kr. købe) et billede med hjem.

Tivoli er naturligvis ikke det eneste sted i landet at man kan få koncentreret julestemning. Flere andre steder findes julemarkeder – ikke blot i byerne, men også på godser og herregårde, hvor lokale erhvervsdrivende stiller deres boder op og tilbyder lækkerier og inspiration. Men som forlystelsespark er det dog stadig kun Tivoli som har haft held med julemarkedskonceptet. LEGOLAND har også forsøgt – men det gik ikke. BonBon-Land forsøgte på et tidspunkt. Det gik heller ikke. Bakken har mere held i sprøjten, men har dog måttet erkende at det ikke er muligt at trække gæsterne ud i den gamle Dyrehave, hvorfor den gamle forlystelsespark midlertidigt hver jul flytter ind på torvet i Lyngby. I 2016 forsøger Tivoli Friheden sig også med et julemarked – en måske ikke helt dum idé, idet parken i Marselisskoven allerede har flere julefrokoster og arrangementer i deres kulturhus Herman.

Men hvad er historien bag forlystelsesparker og julemarkeder?

Selve traditionen omkring julemarkeder går langt tilbage. Helt tilbage til den sene middelalder, hvor adventstiden, med disse markeder blev fejret, i især den tysktalende del af Europa. Man kender til julemarkeder i Dresden, Frankfurt, München og flere andre byer helt tilbage til år 1310, og i Wien ved man at der i 1294 blev holdt Decembermarked – en slags forløber for julemarkedet.

Russisk "is-rutschebane" år 1650
Russisk "is-rutschebane" år 1650
Den første egentlige forbindelse vi ser imellem julemarked og forlystelsespark kan spores tilbage til de russiske vinterfestivaller i Moskva og Skt. Petersborg i det 15. og 16. århundrede, hvor de allerførste rutschebaner opstod. Her kunne, især det finere borgerskab, forlystelse sig på disse konstruerede kælkebakker, som lå centralt placeret imellem boder og beværtninger.

Selve idéen om marked og forlystelser er i virkeligheden meget oplagt. Bakken blev i 1583, som verdens ældste forlystelsespark, etableret som et marked omkring Kirsten Piils kilde, og flere andre parker verden over er etableret som markeder.

Vi skal imidlertid op til 1879 før relationen imellem forlystelsespark og jul igen begynder at opstå. Nu begynder historiefortællingen nemlig at flytte ind i stormagasiner rundt omkring i verden, hvor der med udgangspunkt i julemandens værksted bygges store tematiserede områder som huler, isgrotter, slotte og paladser. Det er universer man kan gå ind i, og hvor børn og barnlige sjæle kan få et, næsten, virkeligt indblik i, hvordan der ser ud i julemandens værksted.

Indgangen til Santa Claus Land
Indgangen til Santa Claus Land - idag Holiday World & Splashin' Safari
Konceptet rulles ud i fuld skala i den amerikanske park Holiday World & Splashin´ Safari, som i 1946 åbner under navnet Santa Claus Land. En hel park med jul og julemanden som tema – og med gratis entré. Her kunne man møde julemanden, gå på opdagelse i hans værksted, prøve flere forlystelser og spise på julemandens restaurant.

Konceptet var en succes, og op igennem 50´erne, 60´erne, 70´erne og 80´erne tog flere og flere amerikanske forlystelsesparker julen til sig og udviklede deres egne juleoplevelser.

Disneyland Paris - Jul
Mickey og Minnie Mouse sørger for at skabe den helt rigtige julestemning i Disneyland Resort Paris
I 1992 åbnede EuroDisneyland – eller som vi kender det i dag, Disneyland Resort Paris, hvilket medførte en række nye tiltag i den europæiske forlystelsesindustri. Med sit amerikanske afsæt, og som helårsåben attraktion var parken f.eks. særligt julepyntet og tilbød også et, om end ikke særlig inspirerende, julemarked. Om det var dette som gav afsæt til at Tivoli i 1994 åbnede dørene til Tivolis julemarked er jeg ikke klar over, men hvor om alting er, har juleåbningstiden i Disneyland Paris medført at en række parker i hele Europa i dag har introduceret den ekstra sæson og med stor succes byder indenfor til lysparader, lutfisk og luciaoptog.

Som tidligere nævnt er julemarkeder ikke kun forbeholdt storcentre, bytorve og Tivoli, for i de senere år har zoologiske haver og dyreparker også set muligheder i den udvidede sæson. I Hannover Zoo kan du f.eks. opleve boder, kælkebakke og skøjtebane, mens Skånes Djurpark er pyntet med tusindvis af julelys, grantræer, nisser, sang og juleværksteder.

Julen er hjerternes fest. Vi tænder lys for at holde mørket ude. Vi samles med vore nærmeste og en kærlig krans vandrer børn og voksne omkring træet, som skal vises inden det kan spises. Tiden handler om hygge, samvær og gode oplevelser. Oplevelser som udspringer af traditioner og historie, som f.eks. vores julemarkeder. Tivoli er et fantastisk sted at komme i julestemning – men har du tid, og råd, kan du også få julestemning i flere andre parker rundt omkring i Europa… om ikke andet kan du starte med at lade dig inspirere på linksne herunder.

Fra alle os til alle jer – Glædelig Jul!

Liseberg
Europa Park
Phantasialand
Skånes Djurpark
Hannover Zoo
Efteling
Disneyland Paris

Et af de produkter som AttractionBiz tilbyder sine kunder er et trendforedrag, hvor der sættes fokus på aktuelle tendenser og udviklinger i forlystelsesindustrien. Det kan være nye markeder som vækster, nye forlystelsestyper, ændrede behov hos gæsterne mm. Flere af de store danske forlystelsesparker står på referencelisten og køber jævnligt foredraget for dermed at være på forkant med branchens udvikling.

Det kan være sin sag at være ekspert blandt eksperter og det kræver derfor også at AttractionBiz holder sig endnu bedre orienteret om branchens nyheder end hvad parkerne selv har tid til. Kilden til denne viden findes i en række communities, bureauer, konferencer og netværk. Det er der ikke noget odiøst i.

Men dér hvor udfordringerne dukker op er når industrien udråber en given udvikling til en trend, og hvor jeg, i AttractionBiz, er direkte uenig. For hvad er rigtigt og hvad er forkert når man taler trends?

Aktuelt udråbes film og tv og dyrkelsen af IP´er i parkerne som en særdeles hot trend. Bevares (!) - der er også mange projekter i gang verden over, hvor titler, temaer eller karakterer fra film og tv dyrkes. Men at kalde det en trend er jeg ikke ubetinget enig i.

Og lad mig begrunde:

Disneyland 1955
Walt Disney i Mad Tea Party forlystelsen i Disneyland 1955
Kigger vi på den moderne forlystelsesindustri – temaparkerne, som vi kalder dem, så ville de principielt ikke eksistere uden film og tv. Temaparkkonceptet blev nemlig opfundet af Walt Disney, som mente at en park med forlystelser baseret på hans tegne- og spillefilm, ville blive en fantastisk succes. Ingen af datidens direktører for de største amerikanske forlystelseseksperter troede på Walt´s Disneyland og kaldte det ”upraktisk, uoverskueligt og en økonomisk fiasko”.
Men da Disneyland åbnede i Anaheim (Californien) den 17. juli 1955 blev det nærmest rendt over ende af gæster som hurtigt forelskede sig i parken. Her var adskillige attraktioner baseret på Disneys film- og tv-produktioner. Du kunne tage på eventyr med Snehvide, flyve med Peter Pan og tage til te-selskab med Den Skøre Hattemager. I Frontierland kunne du møde Davy Crockett og i Tomorrowland viste de filmen ”A Tour of the West” i Circarama USA biografen.

At Disney tilbød sine gæster at opleve filmenes historiefortælling på nært hold var egentlig ikke noget nyt. Det nærliggende Universal Studios i Hollywood havde siden 1915 arrangeret rundvisninger for gæster – men da lydfilmen kom til i 1930´erne stoppede man, af praktiske årsager, rundvisningerne. Om det var Disneys succes med Disneyland, eller om det var Music Corporation of America´s overtagelse af Universal Studios som førte til at rundvisningerne 1962 blev genoptaget, skal jeg ikke kunne sige. Men under alle omstændigheder banede disse nye rundvisninger vejen for Universal Studios parkerne som vi kender dem i dag. For der gik ikke andet end et par år før end at Universal Studios kunne kalde sig en temapark baseret på film- og tv-produktionen.

Senere har vi set en række mere eller mindre film-inspirerede parker og attraktioner blive etableret verden over: Disneys Magic Kingdom i Orlando, Universal Studios i Orlando, Disneys Hollywood Studios, Tokyo Disneyland, Parque Warner i Madrid, Warner Bros Movieland (nu Movie Park Germany), Universal Studios, Barcelona (nu Port Aventura), Cinecitta World og ikke mindst Plopsa Parkerne, ejet af Belgiske Studio 100, som siden 1996, med stor succes har produceret børne-tv.
Hertil kommer så alle film- og tv-koncepter og karakterer som i en lind strøm er blevet implementeret i parkerne.

Korsbæk på Bakken
Korsbæk på Bakken
Bare i Danmark har både Fårup Sommerland og Bonbonland vist Ice Age film i deres 4D biografer, King Kong har været en fast del af Djurs Sommerlands junglebåde i snart mange år og for nyligt er Korsbæk rykket ind på Bakken. Også Hr. Skæg, Motor Mille, Monster Busters og Lille Nørd har igennem nogle år nu været faste og populære indslag i parkernes eventprogrammer.

Når film- og tv-produktion og forlystelsesparker hænger så godt sammen skyldes det i høj grad historiefortællingen. Og det er lige her at jeg vil slå trendopfattelsen lidt ihjel. Ingen tvivl om at det er en oplevelse at se hvordan filmmagerne skaber enorme eksplosioner, hvordan de får biler til at flyve og hvordan de kan lave snestorm på selv den varmeste sommerdag. Men selv ved disse meget hångribelige oplevelser, så handler det stadig om historiefortællingen. For hvad betyder effekterne hvis vi ikke har noget at holde dem op imod? En grå bil som hænger i nogle tynde stålwire og af en kran føres hen over jorden er i sig selv kedelig. Men lægger vi dimensionen på at det er en DeLorean fra de legendariske ”Tilbage til Fremtiden” film, så bliver det pludselig sjovt at se på.

Med hjælp fra Walt Disney har den moderne forlystelsesindustri lånt disse virkemidler og gennem de sidste 60 år indbygget dem og forfinet dem i de forlystelser vi i dag kender.

The Wizarding World of Harry Potter, et temaland opbygget omkring Harry Potters univers har vist sig som en stor succes i Universal Studios i Orlando. Et tilsvarende er blevet bygget i Universals japanske park, og i foråret 2016 åbner landet også i Universals park i Californien.

Motiongate - Dubai Parks and Resorts
Visualisering af Motiongate filmparken - Dubai Parks and Resorts
I 2016 åbner Dubai Parks and Resorts, Motiongate filmparken, hvor du i ørkensolen kan prøve forlystelser med Shrek, Smølferne eller tage en tur i Hunger Games rutschebanen. Og i 2021 forventer Paramount at åbne en meget stor ny forlystelsespark lige udenfor London. I Heidipark i Tyskland åbner et helt nyt ”Sådan træner du din drage”-område i 2016, og jeg kunne blive ved.

Så jo! Film og TV er enormt populært og anvendt i forlystelsesparkerne i disse år. Men det er ikke et nyt fænomen. Det er en afprøvet og nem måde at implementere nye stærke koncepter og nyheder til parkerne. Og ser vi et øjeblik væk fra de velkendte brands fra biografernes mørke eller fladskærmen hjemme i stuen, så er det stadigvæk historiefortællingen som er fællesnævneren. Præcis som da Disneyland åbnede for 60 år siden og præcis som det har været i film- og tv-baserede parker og forlystelsesnyheder i årene siden. Jeg vil derfor tillade mig at sige: Historiefortælling er en trend - ikke film og tv. And that´s a wrap!

Kontakt mig på lni@attractionbiz.dk for nærmere info om Forlystelsesparkernes Trendforedrag.

Et af de helt store emner i forlystelsesindustrien for tiden er interaktive attraktioner og virtual reality. De interaktive attraktioner hvor vi med en pistol i hånden skyder på skeletter og edderkopper og får point imens vi kører afsted i en vogn kender vi alle. Templet i LEGOLAND®, Minen i Tivoli, Safari på Bakken.

I de nye versioner er de fysiske figurer med målskiver udskiftet med skærme, hvor man med 3D briller på, i praksis får samme oplevelse, men i et meget mere levende og dynamisk univers. Denne type forlystelse kan i én form opleves i f.eks. Desporado biografen i Bonbonland – og i udlandet i f.eks. tyske Phantasialands Maus au Chocolat forlystelse.

Maus au chocolat i Phantasialand
Maus au chocolat i Phantasialand

I 2016 åbner LEGOLAND® Billund, Ninjago the Ride. Denne forlystelse følger same princip som ovenfor – Udstyret med et par 3D biller køres du afsted i en vogn, forbi et antal skærme hvor du skal bekæmpe fjenden. Det nye i Ninjago the Ride er imidlertid at pistolen er fjernet og at du med hænderne skal lave karateslag, hvilket et avanceret kamerasystem kan ”forstå” og omforme til egentlige slag på skærmen. En teknik som vi med vores spillekonsoller længe har anvendt hjemme i stuerne.

For lidt mere end en måned siden præsenterede tyske Europa Park så en ny digital forlystelesoplevelse – VR Coasteren. Vi ved alle hvordan det er at køre i rutschebane. Farten, kurverne, bakkerne op og ned. Forestil dig nu at få et par Virtual Reality briller på, hvor hele vores ”kendte” verden udskiftes med en virtuel virkelighed, og toget du sidder i et udskiftet med en gammel dræsine i en nedlagt mineskakt. Turen er den samme. Farten, kurverne og bakkerne – men hvad du ser er nyt. Perfekt synkroniseret med bevægelserne da det ellers ville fremkalde en alvorlig køresyge.
Alle der har prøvet den ”nye”, ellers 20 år gamle, rutschebane er begejstrede og muligheden for at tilføje denne ekstra dimension til gæsternes oplevelse synes at skabe uanede muligheder for forlystelsesindustrien.

Billede af VR-Coaster i EuropaPark
Sådan ser det ud når du kører Virtual Reality rutschebane i tyske Europa Park.

Djurs Sommerland har f.eks. testet hvordan deres vikingeskib kan udvides til at blive en hæsblæsende tur på et oprørt hav og prøv at forestil dig hvordan en tur i Dæmonen i Tivoli kunne blive til en intens flyvetur på et magisk flyvende tæppe.

En tysk undersøgelse gennemført for et par år siden viste at forlystelsesparkernes største konkurrent er de digitale platforme. Netflix og HBO giver os film og serier når vi har lyst til at se det, og spillekonsollernes datakraft er så stor at de kan skabe ovenud realistiske oplevelser – komfortabelt hjemme i sofaen, og uden at stå i kø.

Så industrien må være innovativ. Hvordan skaber man oplevelser som kan tiltrække de unge forvente gæster?

I USA arbejder man netop nu intenst på et projekt kaldet THE VOID. Her vil man forene alle de ovenstående forlystelsestyper. Forestil dig at træde ind i et computerspil. Vægge, træer, broer, veje, paneler og knapper kan du røre ved. Du kan se dine egne hænder i spillet, og i motion-simulatorer kan du endda flyve eller køre afsted i computerspillets rumskibe eller racerbiler. De fysiske rammer er der. Du ser dem ikke, og hvis du gjorde ville du blive skuffet, for det er flade grå vække i et mørkt rum. Men med din Virtual Reality hjelm på, de specielle handsker og den særlige ”rustning” får overfladerne farver og de uoplyste loft i fabrikshallen bliver til himmel eller trækronerne i en skov.

THE VOID
Sådan kan det se ud når to spillere træder ind i THE VOID

Der er tale om en helt ny dimension af spiloplevelsen – noget du ikke kan gøre hjemme i dagligstuen, eller på drengeværelset. Og i kombination med faktiske kørende forlystelser kan den fysiske påvirkning endda styrkes samtidig med at det gør oplevelsen endnu mere unik.
Ambitionerne med THE VOID er store. Først vil man bygge et center, så flere, og så vil man jævnligt opdatere hvert center med nye oplevelser og universer som kan kopieres og udveksles med de øvrige centre.

I Danmark er der ligeledes folk med store ambitioner. Yggdrasil, hedder det projekt som en gruppe mennesker i disse år arbejder på at realiserer. Lighedstrækkene med THE VOID er til at få øje på, men med Yggdrasil Park, som er baseret på den nordiske mytologi, vil man samtidig tilføje et uddannende element (edutainment) hvor man rent faktisk går ud ad udgangen med en større viden om Danmark, vikingerne og de gamle nordiske guder.
Teknologi er en trend i forlystelsesindustrien. Gæsterne bliver konstant mere krævende og det udfordrer branchen til at tænke nyt. Flere har prøvet at tænke teknologisk nyt gennem tiden, men med en meget begrænset succes. En af de største fiaskoer kommer nok fra en, for mange, uventet kant – nemlig Disney.

Disney fremlagde i slutningen af 1990´erne planer om at åbne et antal DisneyQuest centre rundt omkring i USA. Hvert center skulle jævnligt opdateres med nye attraktioner som kunne kopieres og anvendes på tværs af de øvrige DisneyQuest centre.
Centrene skulle indeholde alt fra gammeldags arkademaskiner til forskellige former for high-tec spiloplevelser. Med en 360 graders projektion træder du ind i De caribiske piraters univers og bliver kaptajn på dit eget sørøverskib i et hæsblæsende sørøverslag, eller siddende på et orientalsk bevægeligt tæppe og med en Virtual Reality hjælp på er det pludselig dig der er Aladdin og suser afsted over ørkensandet til ”den hemmelige hule”. Mulighederne var mange og ambitionerne var store.

DisneyQuest - Pirates
Pirates of the Caribbean i DisneyQuest, Orlando

Det første center åbnede i Disneyworld i Orlando i 1998. Kort efter åbnede et center i Chicago, men blev allerede i 2001 lukket ned, ligesom planer om de øvrige centre i Philadelphia, Anaheim og Toronto blev skrinlagt. De sidste eksisterende, og stadigt aktive DisneyQuest center i Orlando lukker i starten af 2016. Men hvorfor? Hvad er der galt med disse hi-tech indendørs forlystelsesparker.

En af de overskyggende årsager til at Disney ikke rigtig lykkedes med DisneyQuest var at organisationen ikke rigtig var klar til at drive centrene. Centret i Orlando, tæt på Disneys største parker og tæt på den ledelsen, kørte i de første år ganske udmærket, men at drive decentrale centre var koncernen ikke gearet til og det medførte en mangel på fornyelse og vedligehold, hvilket førte til utilfredse gæster og dermed ingen besøg. Den manglende fornyelse skal dog ikke alene tilskrives en fjern placering, men i høj grad også den teknologiske udvikling som med sin enorme hastighed er svær at følge med. Det er som om Disney altid har været lidt bagefter. Selvom de har introduceret oplevelser som var ud over hvad man kunne finde andre steder, har det alligevel aldrig været noget som var så langt forud for alt andet, eller så unikt at det var et besøg værd – alene for at prøve den specifikke attraktion.

Her skiller de nye forlystelsestyper i LEGOLAND, Phantasialand og Europa Park sig ud. Og som teknologisk frontløber tror jeg også på at projekterne THE VOID og Yggdrasil nok skal komme godt fra start og blive vel modtaget. Jeg ved at det er kompetente folk som arbejder med projekterne og jeg er ikke i tvivl om at de er beviste om den enorme udvikling vores teknologier gennemgår og at deres attraktioner, baseret på en solid digital indsigt kræver store investeringer i fornyelser.

Men når det så er sagt, så glæder jeg mig til selv at tage VR hjelmen på, løfte mit fysisk/virtuelle sværd og sammen med Thor og Heimdal at gå kæmpe mod den frådende Fenrisulv.

Læs mere om Ninjago the Ride
Læs mere om THE VOID
Læs mere om Yggdrasil park

Om ganske kort tid åbner Tivoli sit nye Hotel, lige ved siden af det ”gamle” på Kalvebod Brygge i København. Fårup Sommerland følger i 2016 trop med Hotel Fårup – et 4-stjernet hotel integreret i parken og med udsigt til to af parkens rutschebaner. LEGOLAND® har haft eget hotel i mange år og for Jesperhus er overnatningsfaciliteter heller ikke noget nyt. Djurs Sommerland har for nyligt også meldt sig på banen og nævnt at man overvejer at etablere en pirattematiseret hytteby, alt imens Knuthenborg Safaripark med den nye forsøgsordning for kystnær bebyggelse har planlagt etablering af et antal safarilodges, hytter, inde i selve parken. Også rigtig mange af de udenlandske parker har overnatning på dagsordenen. Svenske Liseberg barsler f.eks. med et nyt hotel i umiddelbar tilknytning til parken, hollandske Efteling har netop annonceret at de tilføjer yderligere 1000 sengepladser til deres eksisterende overnatningsfaciliteter, og også tyske Europa Park har planer om ikke bare et, men to nye hoteller. Og dét blot for at nævne nogle få eksempler.

Men hvad er det med forlystelsesparker og hoteller? Hvorfor er det nu så vigtigt? Og hvorfor kan parkerne ikke bare koncentrere sig om det de er gode til – at drive forlystelsespark?

Hotel Fårup åbner i 2016
Hotel Fårup åbner i 2016

Svaret er ikke så lige til. Jo naturligvis skal man som park være bevidst om at holde sig til sin kerneforretning. Men ændringer i samfundet og gæsternes besøgsmønstre og behov, en stadig større konkurrence og en udvidelse af kundegruppen er bare nogle af de parametre som gør at parkerne nu også vil tilbyde overnatning.

Og det giver god mening! Antallet af korttidsrejser er stigende og undersøgelser fra udlandet viser at efterspørgslen efter parkernes egne hoteller, i målgruppen, som regel overstiger de nærliggende byers – blandt andet fordi parkernes hoteller kan tilbyde nemmere parkeringsforhold, swimmingpools, wellness, aktiviteter for børnene, familieværelser mv. Således udfyldes et behov blandt gæsterne, samtidig med at indtjeningen øges og gæsternes helhedsoplevelse i lighed styrkes. Endvidere giver hoteller mulighed for også at dyrke nye kundetyper – nemlig forretningssegmentet, som med brug af hotellernes mødelokaler, restauranter mv. får et nyt og, ofte kreativt spændende alternativ til de traditionelle hoteller.

Der kan altså være mange fordele forbundet med at udvide forretningen med et overnatningsprodukt, men det er også en stor og omstændig omstillingsproces som indledes. Dels er et hotel eller en hytteby som regel forbundet med en stor investering – ikke blot økonomisk, men også i den bagvedliggende organisation som nu skal til at klare helt nye opgaver og forretningsgange. Og hvordan sikrer man sig at gæsten får forlænget sin oplevelse af parken til den pågældende overnatningsfacilitet, vel at mærke uden at gæsten drukner i overtematiserede værelser og konstant ”happy” piratmusik i øregangene?

Safari Lodges i Knuthenborg Safaripark
Visualisering af Knuthenborg Safariparks, måske, kommende Safari Lodges

Helt grundlæggende inddeler man parkernes overnatningsfaciliteter i tre kategorier afhængig af omfanget af branding og tematesering. Nogle familier elsker at overnatte i et jungleværelse, mens andre egentlig gerne vil have lidt fred for oplevelserne når de trækker sig tilbage. Med andre ord er det enormt vigtigt at kende sine gæster og deres ønsker og behov inden man etablerer sine nye overnatningsfaciliteter.

Overnatning i sammenhæng med et besøg i en forlystelsespark er ikke nyt. Disney, LEGOLAND og en række andre parker har haft overnatningstilbud i mange år – men det har ikke før haft så stort et fokus som vi oplever netop nu. Det er kommet for at blive og lur mig om ikke også andre attraktioner på et tidspunkt i nær fremtid vil fremlægge ønsker og planer om etablering af mere eller mindre tematiserede overnatningsfaciliteter.