Fem forlystelsesparker er blandt de ti mest populære danske attraktioner

Dragekongen i Djurs Sommerland
Siden 2008 har Djurs Sommerland investeret mere end 400 mio. kroner. Seneste investering er Dragekongen til en samlet pris på 90 mio. kroner.

I en artikel i Politiken den 19. juli udtrykker jeg, i fællesskab med Formanden for Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Søren Kragelund, at årsagen til at vi finder fem forlystelsesparker blandt de 10 mest besøgte danske attraktioner, skyldes parkernes store årlige investeringer.

Oplevelsesindustrien er et bredt begreb og det er svært ikke at generalisere når man ser det brede billede. Naturligvis findes der også muséer, zoologiske haver og andre attraktioner, som med deres måske mere begrænsede budgetter forsøger at innovere og udvikle.

Men når det er sagt, så mener jeg at forlystelsesparkerne er fyrtårne som resten af den danske turisme- og oplevelsesindustri med fordel kan spejle sig i og hente inspiration fra. Vi ser alt for mange muséer hvor et oldtidsfund er at finde i en glasmontre med et pænt sort skilt under. Sådan har vi altid gjort, og det har altid været godt nok.

Men tiden er, i min optik, løbet fra den gammeldags udstillings- og oplevelsesform. Attraktioner ude i verden bliver, med billigere og billigere flybilletter, stadig mere tilgængelige. De digitale medier fejer ind over alle brancher og tilbyder nye komfortable serviceses og tilbud. Og kravene til service, mad, overnatning, pris og kvalitet øges på daglig basis. Det er den virkelighed som forlystelsesparkerne har forstået og som resten af de danske attraktioner, for vores allesammens skyld, bør forholde sig til.

God læseslyst!

http://politiken.dk/rejser/art6037627/Fem-forlystelsesparker-er-blandt-de-ti-mest-popul%C3%A6re-danske-attraktioner