Tematiseringens ædle kunst

Min kæreste er uddannet dekoratør. Fra hende har jeg gennem årene erfaret at der er ufattelig stor forskel på hvad god dekoration er. ”Det der butiksvindue er lavet af en pynter”, plejer hun at sige, hvis dekorationen i vinduet ikke overholder de helt basale dekorationsprincipper som er basis lærdom på dekorationsskolen. Og man kán faktisk se forskel. Begreberne som hun arbejder med er blandt andet opstilling, farvesammensætning og staffage.

Dekoration og tematisering hænger tæt sammen. Også i forlystelsesindustrien, hvor det ofte er arkitekter, scenografer og dekoratører som står bag de til tider omfattende tematiseringer som industrien er kendt for. Og lad os bare være ærlige – nogle parker er ufattelig dygtige. Andre klarer det knap så godt. Og rejser man, som jeg, rundt og ser og oplever alverdens parker bliver man sommetider begejstret og andre gange skuffet.

Sambesi bådtur
I små både sejler man, i Sambesi Bootsfahrt, bogstavelig talt rundt inde mellem dyrene.
Jeg og familien er netop kommet hjem fra en mini påske-ferie-smuttur til Hannover Zoo. Et sted hvor man som tematiseringsfan vandrer rundt i en sand lykkerus. Parken, som er grundlagt i 1865 og dermed en af Tysklands ældste zoologiske haver, spreder sig over 22 hektar og er dermed næsten 3 gange så stor som Tivoli i København. Parken har over 3400 dyr fordelt på 237 arter og har siden 1996 udviklet sig i en retning hvor tematisering og stemning er blevet hovedattraktionen.

Med den nye kurs ændrede parken også navn til det mere betegnende ”Erlebnis Zoo Hannover” – ”Oplevelses Zoo Hannover”. Og oplevelserne står sandt at sige i kø, når man på turen rundt i parken går gennem først Sambesi, siden Kibongo, dernæst Yukon Bay, så Junglepaladset, Outbacken, børneområdet Mullewapp og til sidst den klassiske tyske bondegår Mayers Hof.

Hvert område er tematiseret til at opbygge en oplevelse omkring dyrene. I Sambesi træder du ind i et stykke Afrika, hvor klipper, vild vegetation, hængebroer af gammelt tømmer, vandfald, flodbåde, skæve primitive elmaster, rustne olietønder og lerhytter skaber en fuldstændig autentisk atmosfære – som gik du rundt på savannen i Sydafrika. Anlæggene er samtidig skabt på en måde så dyrenes stalde er skjult, eller fremstår som kulisse og dermed bidrager til atmosfæren og oplevelsen. Derudover ”smelter” dyrenes anlæg sammen og giver et indtryk af at dyrene går sammen på én stor savanne.

Yukon Bay
Yukon Bay er etableret i 2010 kan betegnes som kulminationen på parkens transformation til en helstøbt tematiseret oplevelsesattraktion.
Yukon Bay er et af parkens andre højdepunkter, hvor du gennem en nedlagt mine træder ind i en canadisk havneby i nybyggerstil. Bølgegeneratorer søger for at skabe konstant liv og dynamik hos isbjørne og søløver som samtidig får beriget deres liv (bilder jeg mig i hvert fald ind) med denne efterligning af naturens kræfter. På Junglepaladset – et mægtigt indisk palads, hvor elefanter, tigre og leoparder holder til er der igen ikke sparet på noget for at give en illusion om at befinde sig i en anden verdensdel.

Tematiseringen i Hannover Zoo er gennemført, og sjældent set bedre. Faktisk kan jeg kun komme i tanker om Disneys Animal Kingdom som i kategorien zoologisk have overgår Hannover, men skal dog her også være ærlig og sige at zoologiske haver ikke er min spidskompetence og derfor ikke der jeg har det største sammenligningsgrundlag.

Jeg er nørd når det kommer til tematiseringer, for jeg er stor tilhænger af autensitet. Jeg går og piller ved alting for at mærke om det er ægte trætønder, stenvægge eller metalkæder. Jeg banker på de græske marmorsøjler for at finde ud af om de er hule inden i og jeg fotograferer kulissernes bagside når jeg kan komme til det, for, om ikke andet så overfor mig selv, at kunne dokumentere at den pågældende park har et forbedringspotentiale.

Chiapas Phantasialand
Phantasialand i Tyskland er en af de bedst tematiserede parker jeg har besøgt. Her stemningsbillede fra vandrutschebanen Chiapas.
Jeg véd godt at den antikke persiske vase jeg sejler forbi i vandrutschebanen er fremstillet i glasfiber på en fabrik på filippinerne. Men det afholder mig ikke fra at bedømme den og tage stilling til om jeg ”tror på den”. Jeg ved også godt at ildfluerne i de Caribiske pirater er små pærer monteret på en snor og jeg ved godt at kranieklippen ved Skatteøen i Djurs Sommerland er beton sprøjtet op på en stålkonstruktion og formet som klipper. Men hvad jeg lægger vægt på er at jeg skal tro på det! Det skal være så tæt på virkligheden som det kan komme og når illusionen er der, så er det uendelig vigtigt ikke at bryde den. F.eks. ved at jeg i køgangen kan røre ved den egyptiske stenvæg og konstatere at det bare er en malet spånplade.

Og forstå mig ret her. Det er fair nok at male en spånplade eller at lave en pirat-vandkanon i glasfiber. Det der er essentielt er kvaliteten. Skulle stenvæggen bygges i ægte sten ville den blive urimelig dyr og kanonen ligeså hvis det skulle være den ægte vare. Kunstige løsninger kan sagtens være ligeså gode, hvis man blot vil ofre lidt mere, og om end kanonrøret ikke føles helt som metal og at stenvæggen dunker hult når man banker på det, så er det for den ”almindelige” gæst også helt tilstrækkeligt. Min pointe er blot at man indimellem ”tager gæstens sko på” og går i dybdes med detaljen.

For et par år siden var jeg så heldig at deltage i en særlig guidet rundtur i Magic Kingdom i Walt Disney World, arrangeret af Disney Institute. Foruden at besøge backstage-områder, besøge tunnelsystemet under parken og få en detaljeret indsigt i Disneys arbejde med gæsteflow, historie og storytelling, så førte turen os forbi flere punkter som beviste Disneys kompromisløse sans for detaljer. Intet sted i parken kan man se eller ane backstage-områder, og træder et castmember (Disneys ord for medarbejder), ind i parken er vedkommende ”onstage” og ”på”. Det samme gør sig gældende med deres daglige parade, som to gange dagligt kører gennem parken. På et bestemt sted på en snørklet lille vej som adskiller backstage og onstage, stopper vores guide op og peger på en gul stribe på jorden. ”Hér ”, siger han, ”hér begynder vores castmembers deres act. Hér, 50 meter inden de overhovedet når til porten, som fører ind til parken. Og hvorfor? Jo,” siger han og peger op på den nærliggende vandrutschebane. ”Deroppefra kan vores gæster, i noget der ligner ½ sekund, når de sejler forbi og HVIS de tilfældigvis kigger denne vej. Dér kan de se vores paradevogne, og derfor er det her sted, stedet hvor vores act begynder.”

Disneys perfektion er ikke enestående. Jeg kan komme i tanke om andre som gør det godt. Europa Park, Phantasialand, Parc Asterix, Gardaland, Fårup Sommerland, LEGOLAND… Nogle bedre end andre naturligvis.

Disney Hollywood Studios
Disney Hollywwod Studios er kendt og berygtet som Disneys dårligste forlystelsespark. Tematisering af storytelling er mange steder på et lavt niveau, hvilket ødelægger den samlede oplevelse.
Bagsiden, og dér hvor skuffelsen kan opstå, er hvis en forventning opbygges eller styrkes og ikke indfries. Som i Hannover Zoo hvor den ene fantastiske tematisering følger efter den anden. Hvis sammenhængen så pludselig brydes, eller niveauet falder – så er skuffelsen enorm. Mirabilandia nær Ravenna i Italien er et godt eksempel herpå. En flot tematiseret pirat-indgang med springvand, kanoner og massive gitterlåger lægger op til et stort eventyr – men så snart man står i parken falder niveauet stødt og den ellers gode stemning falder fuldstændig til jorden. Vialand i Istanbul er et andet eksempel. Disneys Hollywood Studios er et tredje. Bevares – det er naturligvis ikke hele parken som falder til jorden, men der er steder og attraktioner som er langt under standard for industrien og dermed bryder den ellers gode oplevelse.

På engelsk betegnes forlystelsesparker over en bred kam som ”Themeparks” – Temaparker. Det er altså attraktioner som er baseret på en eller anden form for tematisering. Og da tematisering er så centralt et element er det også afgørende at tematiseringerne er af en overbevisende kvalitet. Det er en kunst at udføre en gennemført og autentisk tematisering. Den skal kunne skabe en følelse. En følelse af, at være et helt andet sted i Verden, i en fantasiverden eller måske på en bondegård. Der er flere hjælpemidler der her kan tages i brug, når denne følelse fuldendes. Først er der naturligvis en form for kulisse, evt. nogle træer og planter, men også både dufte og lyde, kan være lige præcis dét der gør det hele magisk.
Prøv selv at stoppe op og mærk alle de sanseindtryk du får, næste gang du besøger en attraktion. Og bagefter så prøv at mærk om det giver dig en følelse af, at handle på en bestemt måde. I mange tilfælde vil du blive overrasket.