Tivoli fortsat i superligaen

Den årlige Theme Index rapport fra TEA/AECOM er netop udkommet. Rapporten opsummerer besøgsudvikling blandt alle verdens forlystelsesparker og museer og for andet år i træk indtager Tivoli, med sine 4.733.000 millioner gæster, en 3. plads over mest besøgte forlystelsesparker i Europa. Og med en yderligere flot placering som nummer 23 på verdensranglisten beholder Tivoli desuden sin position i forlystelsesparkernes absolutte superliga.

Tivoli i København
Pjerrot og Co. kan godt være både glade og stolte over en flot 3. plads blandt Europas mest besøgte forlystelsesparker.

Af andre danske parker på den Europæiske liste findes LEGOLAND Billund som med et estimeret besøgstal på 2.050.000 gæster lister sig ind på en 11. plads. Rapporten er dog ikke nødvendigvis helt retvisende idet besøgstallet er beregnet (LEGOLANDs ejere Merlin har valgt at hemmeligholde koncernens besøgstal), ligesom også en park som Bakken ikke figurerer på listen, og med sine 2,5-2,6 millioner gæster ellers ville indtage en flot 9. plads.

Europa Park
Tyske Europa Park har med 5.500.000 gæster i 2015 indtager en flot 2. plads og øger forspringet fra Tivoli.

Det der imidlertid er værd at bemærke af rapporten er udviklingen på de forskellige markeder. Det samlede europæiske marked går f.eks. frem med 2,8%, hvilket er en lidt mindre end den samlede globale vækst på 5,4%. Globalt er det især det amerikanske og det asiatiske marked som trækker gæsterne med vækstrater på hhv. 5,9% og 6,9%.

Verdens mest besøgte forlystelsespark er Disney Magic Kingdom i Walt Disney World i Orlando, som i 2015 havde intet mindre end 20.492.000 gæster. Herefter følger Disneyland i Californien med 18.278.000 gæster og Tokyo Disneyland med 16.600.000 gæster

Disneyland Paris
Med hele 10.500.000 gæster i 2015 fastholder Disneyland Paris sin position som den suverænt mest besøgte forlystelsespark i Europa.

De Europæiske forlystelsesparker fordeler sig således:

1 DISNEYLAND PARK @ DISNEYLAND PARIS, Marne-la-Vallée, Frankrig - 10,360,000
2 EUROPA-PARK, Rust, Tyskland - 5,500,000
3 TIVOLI, København, Danmark - 4,733,000
4 DE EFTELING, Kaatsheuvel, Holland - 4,680,000
5 WALT DISNEY STUDIOS PARK @ DISNEYLAND PARIS, Marne-la-Vallée, Frankrig - 4,440,000
6 PORT AVENTURA, Salou, Spanien - 3,600,000
7 LISEBERG, Gøteborg, Sverig - 3,100,000
8 GARDALAND, Castelnuovo del Garda, Italien - 2,850,000
9 LEGOLAND WINDSOR, Windsor, England - 2,250,000
10 ALTON TOWERS, Staffordshire, England - 1,925,000
11 LEGOLAND BILLUND, Billund, Danmark - 2,050,000
12 PUY DU FOU, Les Epesses, Frankrig - 2,050,000
13 THORPE PARK, Chertsey, England - 1,850,000
14 PHANTASIALAND, Brϋhl, Tyskland - 1,900,000
15 PARC ASTERIX, Plailly, Frankrig - 1,850,000
16 FUTUROSCOPE, Jaunay-Clan, Frankrig - 1,800,000
17 PARQUE WARNER, Madrid, Spanien - 1,641,000
18 CHESSINGTON WORLD OF ADVENTURES, Chessington, England - 1,640,000
19 HEIDE PARK, Soltau, Tyskland - 1,525,000
20 GRONALUND, Stockholm, Sverige - 1,461,087

Læs hele rapporten her!